skriveblogering

Formulæ Romantikæ

2011-10-10T18:51:00.001Z

Brygget på cykel mens manden løb ved siden af:Så sagde vi at du var den gamle udramponerede atlet som gerne ville gøre comeback men for at skulle kæmpe sig tilbage på toppen blev du nødt til at få en ny træner og så kom jeg. Jeg var den unge nyuddannede træner - og kvinde - og det havde du ikke regnet med da jeg svarede på annoncen for jeg hed jo Sam. Så du var ikke merget for det men træne skulle du jo, så vi gik til værks. Du synes jeg gjorde alting helt forkert og jeg synes dine metoder var håbløst gammeldags så vi skændes hele tiden selv om der også var øjeblikke hvor luften sitrede når vi så på hinanden. Din gamle stolthed kunne dog alligevel ikke klare at blive trænet af en så ung og nyuddannet - og kvinde - da din ærkeengel fra gamle dage mødte op og hånede dig, Vi kom så meget op at skændes at jeg rejste i vrede. Du var glad for at se mig gå men alligevel kom dagen for det store comeback jo nærmere, så du tjattede lidt til en boksebold, og det var so om at du havde et hulrum i brystet. Lige indtil den dag hvor du fandt alle mine noter med dit komplette træningsprogram som jeg havde efterladt.Og det gik op for dig at jeg var den pertentlige type - omend kvinde. Så gik du for alvor til værks. Imens fordybede jeg mig i det job jeg havde taget i Oregon med at træne handicappede cyklister til special oplympiaden, for jeg havde et stort socialt ansvar. Så du trænede og blev bedre og bedre, på nær lige til den sidste hurdle hvor siden i bogen havde været våd af salte tårer så blækket var flydt sammen. Du kunne ikke tyde hvad der stod. Så en dag hvor jeg stod ved postkassen og ventede længselsfuldt efter livstegn, stod du der pludselig. Veltrænet og parat. Jeg var bidsk til at starte med men du fik hurtigt stoppet mundenn på mig med et kys. Så opsagde jeg mit job og lod handicappere være handicappere for jeg måtte med dig tilbage for at hjælpe dig med dit comeback. Jeg lærte dig at overkomme din sidste hurdle så da den store dag oprendt var du mere end klar. Men noget gik galt og da den sidste hurdle kom, så du op mod tilskuerpladserne hvor mine øjne brændte mod dine og du missede, så din ærkerival vandt og du kom kun ind på 2. Pladsen. Men det var alligvel nok til at du fik genetablerert dit ry i branchen og du nu med god samvittighed kunne trække dig tilbage og stifte familile med mig. Så kyssede vi og jeg sagde, jeg synes vi skal adoptere en handicapper. Slut.

Dræbersnegl

2011-08-08T11:59:00.002Z

Jeg har fjernet 167 dræbersnegle ude i haven. Øv hvor er de klamme. Og deres slim klistrer så man ikke kan få det af fingrene igen. Og de sidder overalt og æder sig igennem vores have. Det eneste jeg er øm over er jordbærrerne, for dem har jeg og Anton selv plantet. Resten må de sådan set gerne æde. Hvis bare der ikke var så mange. Hvis bare de ikke var så slimede og klamme. Så nu har jeg besluttet mig for at udrydde dem. Og det er ren Apartheid. For vinbegsneglene og andre snegle med sneglehus får lov til at blive. Men ikke de lange brune lortesnegle. De dør en langsom og pinefuld død.

Et liv før Facebook

2011-07-10T19:26:00.004+01:00

Det er helt tydeligt, når jeg læser mine gamle blog posts, at de er skrevet af det jeg der fandtes før Facebook. Det er lidt ligesom at læse breve fra dengang før Mac'en, eller telefonbeskeder fra dengang før mobilen. Pludselig føler jeg mig heldig. Heldig fordi jeg lever i en tid hvor teknologien løber amok. I bedste forstand. Alt er muligt. Der er ingen begrænsninger. Hvis du kan tænke det, kan det opfindes.

Så selvom Manden nogle gange synes jeg skriver for meget, for privat, for åbent, så bliver jeg hver dag overrasket over at man kan. Over at der er nogen der gider læse det jeg skriver. Gider at være i elektronisk kontakt. Som for en sky mus som mig, er noget bedre end telefonisk og gud bedre det øjenkontakt.

Så mit nye elektroniske jeg, der fungerer som et øje ca. 40 cm fra verdenen i skærmen, frydes og gyses og klukler hver dag.

kroppens tegn

2011-07-08T07:17:00.002+01:00

Min krop melder klar. Snigende strømmer tanker ind der hviskende lokker. Skulle vi ikke gøre det igen? Se hvor flotte de bliver. Du er en maskine. Du kan godt. Bare een gang til. En lille pige måske? Ville det ikke være dejligt. Men så er det godt man har Hjerne, der kan sætte en stopper for Krop, når den bliver for insisterende. Nej, Krop. Siger Hjerne. Ikke flere børn. Nu skal vi lave film. Og udelukkende bruge dig til at fordøje mad og nyde sex. Du er god til det, Krop. bliv ved din læst. Sådan.
Tak Hjerne.

her lugter lidt af ræv

2011-07-07T08:50:00.003+01:00

Ahem. Hej.
Nåmen så ville jeg bare lige kigge forbi og se om der havde været vandskade siden i lørdags. Vi har snakket meget om vejret i denne uge. Jeg gider ikke at snakke om vejret. Vi bor i BrønsHØJ. Jep. På toppen af bakken i det hvide hus. Vi har nyt tag. Det regner ikke ind.

Så var det jeg ville teste om man skulle starte bloggen op igen? Bare for at gøre det der med at skrive noget helt andet, som er længere end en status men kortere end alle de historier, der aldrig bliver færdige alligevel. Jeg kan jo starte langsomt og så se hvad der sker. Det tror jeg er det bedste.
Så, hej hej.

selvstændig

2010-08-24T09:18:00.001Z

I did it, I did it, I knew I could did it!
Jeg har simpelthen startet mit eget firma: First Lady Film. Det bliver sjovt, det bliver spændende, jeg har allerede 4 projekter jeg arbejder på. Der ikke nogen penge i nogle af dem endnu, men det er jo kunsten, for dælen, det drejer sig om. Eller det bliver jeg i hvert fald nød til at sige til mig selv for ikke at gå i spåner over hvordan jeg skal klare dagen og vejen. Men Juhuu indtil videre.

et halvt år senere

2010-07-07T07:55:00.001+01:00

Jeg kom aldrig videre med min julekalender. Til gengæld er jeg startet på et par andre historier som jeg heller ikke har fået skrevet færdigt. Og jeg har fået udgivet en sms roman. Så lidt er der sket. Jeg var faktisk rigtig godt i gang med at skrive, da jeg fik dårlige anmeldelser af Manden, så røg jeg tilbage i skriveblokeringen. Men, det vil jeg råde bod på nu :)

4. december

2009-12-04T05:19:00.003Z

Robert og Signe sniger sig hen mod det store hegn der slanger sig beskyttende om fabrikken.
-"jeg ved hvor der er et hul i hegnet", Signe er helt lysende gul. Robert ved at hun er bange men også at hun allermest synes det er spændende. Han tænker, igen, at det ville være rart at møde een der kunne fortælle ham hvordan hans streng så ud. Man kan ikke se dem i spejlet, så han ved ikke hvad han selv signalerer ud til verden. En gang i en meget mørk nat, har han set sin streng reflektere i rummet omkring ham, men det var ikke rart at blive opmærksom på sig selv på den måde. Det var lige som om at se ind i sin egen sjæl og det var en grad af erkendelse, som han ikke var parat til. Derfor ville det være dejligt at møde een der oprigtigt kunne fortælle hvordan man har det. Ikke bare gæt, men med vished. Robert har selv tænkt meget over hvor meget man skal fortælle til folk. Han husker den lille dreng i klapvognen, hvis streng var helt mørkegrå og flosset. Den hang som et vildfarent gavebånd over hans hovede. Som om den var blevet kappet over og ikke kunne række ud efter andre. Den hang slet ikke sammen med kvinden der skubbede vognen. Hun var ellers glad om end lidt træt. Det er ikke tit man ser strenge der ikke hænger sammen med andres. Det er sjovt at se hvordan mennesker hænger sammen på kryds og tværs og hvis de ikke er direkte fusioneret så rækker de automatisk ud efter andre. Især børn og deres forældre. Og forelskede par, der kan lyse en sportshal op så man må lukke øjnene. Robert har prøvet at sidde ved siden af et forelsket par i bussen. Han kom uvægerligt til at smile og glemte for et øjeblik sin ensomhed. Det er ellers ikke let for Robert, at tage offentlig transport. De lange endeløse rækker af liv der passerer uden at se, høre eller røre ved hinanden. Strenge der er trukket helt tæt ind til hovedet og en smittende ensomhed der ligger som en tåge over ansigterne.
Signe er nået hen til hullet i hegnet. Hun er allerede inde på fabrikkens område. Robert sniger sig efter hende og de når ubeset hen til den store port. Robert kan ikke lade være med at grine: "Er det din plan? Bare at banke på døren og spørge om det var dem der myrdede Karl?". Signe ryster på hovedet. "Ti stille. Jeg kender koden. Jeg har stjålet den fra min far. Han slår mig ihjel hvis han opdager det her". Signe finder en lille krøllet lap papir frem og trykker den 10cifrede kode. Lampen blinker skiftevis rød og grøn men ender endelig på grøn og porten går op. Signe løfter et øjenbryn, smiler og de træder forsigtigt indenfor. Indenfor står 3 store vagtmænd med halsende kamphunde og venter på dem. "Velkommen Signe, vi tænkte nok du kom"....

skriveblokering

2009-11-30T20:31:00.003Z

Nå så fik jeg da bekræftet at skriveblokeringen ikke er helt væk.. Jeg kan sagtens finde på ideer (fremskridt) jeg kan også sagtens sætte mig ned og starte på at skrive (fremskridt). Jeg kan også lave en nogenlunde start/midte/slutning tankerække (fremskridt) men så er det at det begynder at gå galt. Når jeg så skal til at skrive rigtigt så blokerer hjernen og glider af (stilstand) og når jeg så, som i denne situation prøver at narre mig selv til "bare" at skrive en lille paragraf om dagen så går det fint de første to dage, men så rammer muren (tilbageskridt). Jeg må se om jeg kan komme i gang med den spændende historie igen. Selvom der ikke kommer et afsnit hver dag, skal den nok bliver afsluttet.

29. november

2009-11-29T22:00:00.002Z

Robert går ud og lukker op. Det er bare Signe. Men hun ser ikke helt ud som hun plejer. Der er noget forandret ved hende. Robert kigger op på hendes lysende streng, der plejer at pulsere og blive ekstra kraftig når hun ser ham. Nogle gange er det endda som om den rækker ud efter ham, især hvis han siger noget sødt til hende. Så bliver den helt varm og mørkeorange. Men han gør det ikke så tit. Mest fordi den bliver helt blå og tynd som en skærebrænder, som river i øjnene, hvis han holder op igen. Eller hvis han ikke siger det hun gerne vil have. Så er det lettere bare ikke at sige noget. Signes streng er helt lille og grå, Den står kun 10 cm op fra hendes hovede. Robert tager instinktivt fat i hendes arm og hiver hende helt ind i huset.
- "Hvad er det?".
- "Karl Kostner er død". Signe græder. Og krammer ham. Han holder hende fast og halvt bærer hende med ind på værelset.
-"Fra parallelklassen?". Signe hikser og nikker.
- "Hvad for?"
-"Det var selvmord. De siger at han havde det helt vildt dårligt og så begik han selvmord. Han havde lige fået job oppe på fabrikken og alt muligt".
Det lød ellers ikke så mærkeligt. Alle i byen, stort set, arbejdede på fabrikken. Også Roberts far og mor. Og hans søster havde haft et studiejob i administrationen inden hun flyttede ind til København. Karl Kostner havde været en enspænder ligesom Robert. Men ikke ens. Han kunne ikke se ting. Robert havde prøvet at snakke med ham engang, inden han var begyndt at kunne se de lysende strenge. Han fik blot bevist, at teorien om at to enspændere da må have noget at snakke om, ikke er sand. De har tværtimod endnu mindre at snakke om end andre. Efter det havde han ikke snakket med ham, eller ænset ham faktisk. Så Robert var ikke ked af det over Karls død, andet end han selvfølgelig var ked af døden og at den kom så tæt på, som lige inde i parallelklassen. Signe sagde noget. Robert havde ikke hørt efter, så han sagde det han altid siger:
-"hvad?"
-"Jeg tror ikke det var med vilje. Jeg tror der var noget der drev ham til det".
- "Hvad?"
- "En dårlig oplevelse, eller en dårlig barndom eller noget, man slår ikke bare sig selv ihjel med mindre man har en rimelig god grund til det, altså man kan godt tænke iiihh nu slår jeg bare mig selv ihjel så skal I se hvor kede af det de alle sammen bliver, og græder og holder lange taler og tænder lys til begravelsen. Men så ikke alligevel, med mindre det virkelig gælder".
Signes logik var soleklar. Hun havde bidt sig fast i at det ikke kunne være kommet ud af det blå og var opsat på at finde ud af, hvad det var der havde drevet Karl Kostner til vanvid. For man slår ikke sig selv ihjel med mindre der er en god portion vanvid med i spillet, mente hun meget bestemt.

28 november

2009-11-28T12:45:00.004Z

En tyvstart. En lille forsmag. Lidt ordgodt til ganen:

Vi er hjemme hos Robert på hans værelse. Han er 14 år og sidder alene. Det er ikke fordi han ikke har venner, han er snarere selektiv, desværre med omvendt fortegn for det meste. Det er de andre der vælger ham fra. Han er nemlig også lidt mærkelig. Ikke på nogen fysisk eller truende måde. Han kan bare se ting og når han ser ting, så bliver hans så tavs. Og så kan man ikke rigtigt snakke med ham, på den der flow måde som man kan med de andre venner. Så skal man forholde sig og være den der stiller alle spørgsmålene som Robert alligevel ikke kan huske man har spurgt om. Eller også svarer han på det samme flere gange i træk, bare med mellemrum. Det er krævende at være sammen med Robert og han ved det godt. Derfor holder han sig mest for sig selv. Undtaget sammen med Signe. Hun er ligeglad, for hun snakker bare og kan godt lide at Robert ikke siger så meget, så er der mere plads til hende. Og så synes hun vist også at han er lidt mystisk på den der tavse måde, ligesom i de gamle film, som de voksne ser. Robert kan også godt lide Signe. For hun blander sig ikke og man må gerne være tavs og så er det også interessant at se hvordan hendes streng lyser når hun kigger på ham. For det er nemlig det han kan se, Robert. Han kan se de lysende strenge der binder mennesker sammen. Og også dem der ikke har nogen at være bundet sammen med. Som er alene og ensomme. Det er nogen gange overvældende for Robert at være i store forsamlinger, fordi hele verden lyser op. Og det er heller ikke altid man kan se dem. Man kan fx ikke se stregene i gennem fjernsynet. Man skal være der selv. Derfor er Robert mest alene. Og i dag sidder han på sit værelse og tegner i mørke, mens han ser ned på gaden hvor menneskene og deres lysende strenge flagrer rundt mellem dem. Og så ringer det på døren....

faceblogdramajulekalender

2009-11-27T23:32:00.003Z

Jeg vil forsøge at skrive en lille paragraf hver dag op til jul. Det er mærkeligt at netop denne måned skal inspirere til at skrive og eller gøre noget hver dag, men det er nok fordi måneden er rimeligt stramt delt op i dage, hvor der skal gøres specifikke ting på specifikke tidspunkter. Ergo skriver jeg en lille føljeton ,som nok kommer til at handle om Robert, der kan se de lysende strenge der binder mennesker sammen. Eller også ikke. Det bliver under alle omstændigheder spændende.

Karina, Natasha, Jens

2009-11-22T19:32:00.002Z

Kære Karina,
Jeg kom ikke til din begravelse, fordi jeg ikke vidste du var død før ca. 1/2 år efter. Der var ingen der havde tænkt på at fortælle mig det. Det var før facebook. Jeg ser dig stadig på gaden, i mængden. I et blik, i en hårfarve, i et smil.

Kære Natasha,
Jeg kom ikke til din begravelse, fordi jeg ikke turde. Jeg havde ikke set dig i mange år og var ikke kommet til dine koncerter. Jeg tænker på dig hver gang jeg ser en tegning af en hest, eller kører forbi Gunløgsgade eller spiser kammerjunker.

Kære Jens,
Jeg kom ikke til din begravelse, fordi jeg holdt min søns 5 års fødselsdag. Jeg havde ikke set dig i mange år. Jeg havde forsøgt, men du kunne ikke over skue det, eller havde måske bare ikke lyst. Jeg husker dit skæve smil, din hæse latter og glimtet i dine øjne i splitsekundet mellem du havde sagt en eller anden upassende provokerende bemærkning og den reaktion du vidste ville komme.

fest

2009-10-24T14:55:00.002Z

Jeg savner en god fest. Med dans og kjoler og opsat hår. Så jeg har købt billetter til arrangementer to dage i træk. Jeg tænker at når nu babyen er begyndt på ikke at ville holdes af andre end sin mor så kommer det til at gå vildt godt med at få ham passet. Især når han ydermere skal have udmalk. Babysitning anyone? der er frit valg både 6 og 7 november.

et frieri

2009-09-16T11:11:00.002Z

Så friede han. lige der, midt i aftensmadsforberedelserne. Vi stod ellers bare og sludrede om løst og fast og ingenting da han siger at han elsker mig og det liv vi er ved at lave sammen. Jeg spørger ham hvorfor han er glad for det. Han spørger om vi skal giftes så? Jeg siger det kommer an på om han arter sig. Og så siger jeg ja.

mødregruppen

2009-09-10T12:20:00.002Z

Jeg troede egentligt ikke at jeg behøvede det. Men det er godt. Godt at kunne sidde helt naturligt hen over kaffen og stille spørgsmål om blod, tårer, lort og veer uden at skulle tage stilling til om det er "passende". Det er rart at gå ind i et rum som ikke tager stilling til det passende. Det er ikke et udpræget privat rum. Men det er meget personligt. Og det er godt. Jeg ville ikke have mødt dem ellers, de andre. Og vi bliver nok aldrig venner. Jo måske med to af dem. Men de andre, nej. Ikke hende med konforme, hende den stressede eller spejderen. Måske. Men vi accepterer hinanden og tager hinanden alvorligt. Jeg er een af de yngste, men med det ældste barn. De andres er 2 1/2 og så den lille. Jeg er med i gruppen. Jeg forholder mig og kommer med erfaringer og udsagn der er rigtige og passer ind. jeg siger også ting der ikke passer ind. Jeg går imod konsensus og det er ok. Jeg siger jo bare det der er rigtigt for mig. Ikke det som lige passer i samtalen.

en del af gruppen.

2009-09-09T06:42:00.002Z

Jeg har mast mig ind. Jeg der ellers aldrig ankommer uinviteret til en fest. Men jeg har mast mig ind i en gruppe af skønne kvinder og lader som om at jeg er en del af gruppen. Det er jeg næsten og så alligevel ikke helt. Det er ikke fordi de kender hinanden bedre, de har ikke været venner længe, men de har alligevel haft en sammenhørighed omkring et projekt som heldigvis er slut nu. Heldigvis for nu er der måske chance for at jeg kan komme til at snakke med dem. Som mig, som ligeværdig. Jeg synes det er svært at få nye venner. Og jeg trænger sådan til nye venner. Nye tanker, nye talemåder. Men så rammes jeg af den der nagende fornemmelse af at være hende den nye. Hende de ikke kender, hende der skal vejes og findes tilpas. Men heldigvis ved jeg hvem jeg er. Og jeg laver mig ikke om for nogen. Så de må tage mig som jeg er, og hvis det ikke lykkes så kan jeg i det mindste ikke sige at jeg ikke prøvede. Selvom jeg holder vejret så længe.

forestående fødsel

2009-07-14T19:36:00.002+01:00

Det er ved at være lige op over. Jeg har 10 dage tilbage som etbarnsmor. Så er det delfamile med 1 egen, 1 fælles og 2 af hans. Jeg glæder mig. Jeg rykker rundt i hele huset og prøver febrilsk at sætte fødslen i gang, men der sker ikke rigtigt andet end at jeg får ondt i lænden og halsbrand. Til gengæld står jeg op hver 3 time om natten for at tisse. Bare man kunne være gravid altid. Nej.

andelsmejeriet åbner igen

2008-12-16T09:40:00.001Z

Så prøver vi igen. kroppen omdanner sig langsomt til at følge hele rækken fra udvikling, produktionshal, til andelsmajeri.

Jeg skal da ikke afbryde...

2008-11-05T12:57:00.002Z

Kasper Winding var ude på kontoret i går fordi han laver musik til et af firmaerne i opgangen. Vores køkken ligger ved siden af receptionen, så de sender alle ind til os for at få sig en kop negersved i ventetiden. Jeg bliver normalt pisse irriteret over alle de mennesker der hænger ud i vores lounge, men da Kasper sjæl-i-flammer Winding var i fuld gang med at lave sig en kop mokka i en fyrfadsstage tænkte jeg ok ok - for denne ene gangs skyld så....

Var det GOTH for dig også skat?

2008-10-31T08:38:00.002Z

I aften har vi inviteret til Halloween fest. Alle de voksne skal komme udklædte i GOTH tøj. Det bliver fantastisk. Jeg har syet en Dracula kappe til manden og har købt hvid smike og sort hårspray. Jeg glæder mig som en lille gris. Vi skal have rådne æbler og sort pasta og blå kylling og lave 10 græskarhoveder der skal skræmme livet af naboernes børn. Manden sørger for soundtrack af uhyggelige og skræmmende lyde og jeg finder ulækre små film på nettet der skal køre fra projektoren på væggen. MUAAAHAHAAAHHAAAAAA.

alle platforme

2008-10-24T08:18:00.002Z

Jeg har lige haft en samtale kørende med kæresten som foregik på Skype, Facebook chat og sms samtidigt med et ord på hver platform. Så skulle man selv sætte dem sammen i den rigtige rækkefølge. Det er griner at kommunikere på multiplatform.

Jeg er meget facsineret af Facebook for tiden og har kastet mig ud i mit eget lille antropoligiske experiment. For efter det 'nye' Facebook har vundet indpas er der sket et skred i den måde folk bruger Facebook på. Kommunikationen er blevet mere flydende. Folk kommenterer på andres statusser og ikke mindst wall-to-wall funktionen er et studie i sig selv. For det er tydeligvis ikke gået op for de mange at de sender deres personlige beskeder ud til hele deres bekendtskabskreds. Hvilket til tider kan være en ret pinsom oplevelse at følge med I, for det er ikke alle der formulere sig lige heldigt i det offentlige rum. Men sjovt er det. Og interessant at følge med i den sociale udvikling. Her er det så at den gode gamle reklame og marketingserfaring melder sig for når jeg sidder og suger den slags socialt netværk indtryk til mig rykker mit indre kapitalistsvin på sig og tænker: hvordan kan man få fremelsket nogle behov hos de her mennesker. Hvordan kan vi tjene penge på dem? Hvordan kan vi få pushet nogle produkter ned i halsen på dem? Hvordan kan vi skabe det fede brand i deres fælles bevidsthed.

Jeg er lige ved at have knækket koden og jeg lover jer at det bliver stort. Jeg skal nok vende tilbage når jeg har et bud....

low tech / high tech

2008-10-13T07:52:00.002Z

I weekenden fandt jeg den perfekte metode til at ideudvikle. Som den trofaste læser vil vide har jeg i nogle år haft mere eller mindre grad af skriveblokering. Det drejer sig ikke om blokering af alt skrivning - men kreativ ideudvikling af film. Min hjerne glider af, når jeg begynder at tænke i de baner. Desuden tænker jeg hurtigere end jeg skriver, så jeg tænkte at jeg skulle prøve at fjerne skriveelementet, men hvad så med hænderne??

Lørdag gåtur på Vordingborg strøg (don't ask). Ind i strikkebuttiken og købe to ruller garn og nogle pinde. Blød stol ud i solen. Kop kaffe. Dyne omkring og så ellers igang. Efter at have strukket lidt gik det op for mig at jeg jo bare kunne snakke mine ideer ud. Mine hænder var jo beskftiget på den gode måde, hvor der kommer et umiddelbart resultat ud af det - retstrikket regnbuetfarvet halstørklæde til 13årig bonusdatter- yes. Men hvordan skulle jeg så kunne huske alle de geniale tanker og ideer som jeg får mens jeg sidder og strikker? Jo - jeg skulle da bare snakke i mit fortrukne stykke gear. Mit primære håndvåben, som aligevel altid er til rådighed. Mobilen.

Fuldstændigt banebrydene aha-oplevelse. Jeg kunne tænke mens jeg talte, hænderne var beskæftiget med samme udbytte som når man mæt og tilfreds læner sig tilbage og ser på 4 tætskrevne sider. Jeg kan kun anbefale det.

- Og har allerede forberedt hele familien på strikkede julegave - Im on a roll!

Dansk TV-underholdning

2008-10-10T06:27:00.001Z

Præcis så lavpandet, at vi ikke behøver at tænke, afspillet ved præcis så høj volumen, at vi ikke behøver at tale sammen..... Har reddet danske parforhold i årtier.

lille møvle

2008-09-29T13:37:00.002Z

Jeg savner min søn i de uger hvor han bor hos sin far. Jeg ville gerne have ham hos mig hele tiden. Han er glad når han er hos mig. I vores hippiehjem med rod og nullermænd og børn og veninder og takeaway og oceaner af skvulpende kærlighed. Vi er ligeglade med om skoene roder i entreen eller der ligger legetøj på gulvet, bare vi har det godt og hyggeligt og varmt.

Jeg giver min eksmand lov til at beholde vores søns adresse hos sig selvom han vil have den for alle de forkerte grunde. Jeg vil til enhver tid kæmpe for min søn, men jeg vil ikke inddrage ham i en retssag, som den nye lov siger at man skal hvis man skal slås om bopælen. Simon skal ikke vælge (men jeg ved at han ville vælge mig). For jeg er en god mor. Jeg elsker ham og passer på ham og sørger for ham. Jeg opdrager ham til at være sammen med andre og giver ham lov til at slappe af og give slip sammen med mig. Jeg forkæler ham og lærer ham at være god og sød og passe på sig selv. Jeg lærer ham at dele, men at det også er ok at have ting for sig selv. Han er min, jeg er hans. Jeg har selv bygget ham.

Verden er af lava.

2008-09-22T13:39:00.002Z

Jeg har lige gennemlæst mit seneste indlæg og det går op for mig at 3 år på universitetet hverken har lært mig at stave eller skrive rent. Så lærer jeg det nok aldrig.

3 børnefilm

2008-09-22T08:03:00.002Z

jeg skriver på 3 børnefilm. 1 novellefilm og 2 spillefilm. De har alle en 10 årig dreng som inde i mit hovede påfaldende meget ligner Hampus fra Den hvide sten. Jeg tror jeg skriver børnefilm fordi det er 'lettere' end voksenfilm - hvilket er løgn. Men det virker lettere. Jeg har ikke set så mange børnefilm, så det er lettere at kunne tænke over hvordan jeg gerne vil have scenerne til at se ud uden at synes det er noget værre prætentiøst lort. Måske fordi jeg har en helt klar ide om hvordan en god voksenfilm skal se ud og derfor går i skriveblokering hver gang jeg sætter mig ned og skriver noget om nogle der er ældre end 10. Men børnefilm er en mærkelig udefinerbar størrelse og derfor er det lettere at sige - ja - det kan godt fungere. Hmm. Men inderst inde ved jeg godt at det bare er en forgøglese af min hjerne for en hver film, børne eller voksen, skal være en god film som man selv gider se. Børn har en meget udviklet æstetisk sans og kan sagtens skelne skidt fra kanel uanset at hvad de Regner Grasten agtige typer prøver at bilde dem ind. Derfor er det ikke lettere overhovedet at skrive en børnefilm, sikkert tværtimod. Men så længe min hjerne er glad og jeg får skrevet bare en side en gang i mellem, er det en sejr over skriveblokeringen og min hjerte letter en smule.

de dårlige samtaler

2008-09-19T10:57:00.002Z

I mit nye fine fine job hører også alle de dårlige samtaler med. De hårde. Dem der ikke er rare, hverken for mig selv eller den anden. Jeg er ikke så god til de samtaler. Hverken når det er mig der er modtager og slet ikke som giver. Øv. Dumme samtaler. Der hvor folk bliver sure. Og ikke kan få det de gerne vil have. Når det går ud over slutresultatet.

Jeg er ikke bange for selve samtalerne. Det er bare svært at starte dem. Jeg er bange for at være en dårlig strateg. For ikke at starte samtalen 'rigtigt'. For ikke at være konstruktiv nok. For at komme til at snakke med følelserne i stedet for det konkrete problem. For ikke at kunne tilbyde de rigtige løsninger. For bare at sige nej, der hvor jeg skulle have sagt ja, eller måske. Eller 'det finder vi nok ud af'. Jeg er bange for ikke at gribe an - og så kommer jeg til at ønskeglemme at problemerne findes. At skubbe dem foran mig. At ikke tage fat i det. At ikke handle.

Og det er jeg mere bange for end alt andet. At ikke handle. Så jeg overtaler mig selv hver eneste dag til at handle. Så må jeg tage det pis modvinden fører med sig.

Det er trods alt bedre at fejle og lære end ikke at handle. Hvis jeg altså lærer. Arrggh pis.

mysteriet om åer og cykler

2008-09-18T06:58:00.003Z

Der bliver smidt 60 cykler i Århus Å om måneden. Ingen forstår hvorfor.

Det er fordi en rolig strøm af vand gennem en by er en magnet for udkastning af cykler. Ikke nok med at det ser for fedt ud når metallet rammer vandoverfladet. Det er også en måde at komme af med bevismateriale på få sekunder. Fat det - oprydningstyper.

26.22

2008-09-05T07:42:00.003Z

Så så man lige mig komme løbende i Fælledparken i går, prustende og stønnende mig igennem 5km. Jeg lagde rimeligt ud, men så blev jeg nødt til at overhale de gumpetunge damer der løb foran. Jeg lå lige i røven af nogen fra Politiet og Lundbeck Sport. Ordensmagten og medicinalfirmaer - jeg tænkte at så kunne det ikke gå helt galt, hvis jeg skulle falde sammen i afmagtens sved. Jeg er vant til at løbe alene rundt om Utterslev Mose, så det at løbe sammen med andre gav et fantastisk boost. Jeg nød det på flere planer. For det første blev mit ego og konkurrence gen peppet op. For det andet var der en samhørighedsfornemmelse i at lade sig flyde med den kæmpe menneskemængde. For det tredje var der adrenalinen og efedrinen i at udøve fysisk aktivitet foran andre. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen. Lidt hurtigere næste gang selvfølgelig.

apropos

2008-08-28T10:32:00.002+01:00

Ligesom jeg følte mig mest nedgjort og ydmyget apropos skuffelsens æstetik - blev jeg forfremmet og fik en undskyldning. Jeg er nok for følsom til det her job - men det er også det der gør mig god til det....ud over min flydende retorik og mit vindende væsen.

juletradition

2008-08-28T09:09:00.002+01:00

Det er ikke engang september og allerede bliver der hevet og sledet fra alle sider. Hvor skal I være? hvem har børnene? Hvad med traditionerne? Hvem skal have gaver og hvad med pakkekalender? Hvornår er man voksen og må man godt skride i byen kl 21 juleaften?

Jeg er ikke et traditionsbundet menneske, men der er ting jeg ikke gider at gå med til. Jeg gider ikke holde jul med min eksmand. Jeg gider ikke holde jul med min mands ekskone. Jeg er fucking ligeglad om det er tradition eller om børnene bliver glade (hvilket jeg ikke nødvendigvis tror de gør). Børnene er jo de første der kan mærke at Far og Mor har det mærkeligt.

Jeg holder gerne en stor fest hvor vi drikker os i hegnet i glögg og æder os en pukkel til og kaster om os med klejner og gaver, men i bund og grund handler julen for mig om at være sammen med dem man elsker - og give gaver man selv har lavet - ikke tålt ophold for børnenes skyld.

Der må være en voksengrænse. Og det kan godt være at jeg kun siger det fordi jeg er helt ny ud i delefamiliens ædle kunst, men helt ærligt. Børnene skal ikke bestemme alt. Jeg elsker min søn, men hvis jeg kun holder jul med ham hvert andet år så fred være med det. Hellere det end at skulle sidde og se på bagkataloget en hel aften. Der var jo sådan set en grund til at man gik fra hinanden. Eller hyr?

skuffelsens æstetik

2008-08-27T09:15:00.002+01:00

Efter at have læst artikel i Information d.d. om hvor vigtigt det er for os mennesker at være alene med os selv - for det er der vi selvransager, får dårlig samvittighed, gør status og derved udvikler os til mennesker som andre gider at være sammen med - er det gået op for mig at jeg skal arbejde med min loyalitet. Jeg er simpelthen et grundloyalt menneske. Igen og Igen må jeg erkende at jeg er den der står ved masten på den synkende skude når alle andre er hoppet over bord for længst. Der står jeg og siger: Den er god nok, når den ikke er et egoistisk, beregnende væsen, der meler egen kage på de omkringværendes bekostning (læs: min). Jeg skal åbenbart tvinges ud i ydmygelser og illusionsbristende skuffelser, ikke bare een, men mange gange før jeg siger fra. Og når jeg så siger fra, sker det enten ved en udtalt passiv-agressiv nægten at sige til (som jo er det samme som at sige fra- man siger bare ikke noget) eller en indædt smækken med dørene i evigt farvel. Indrømmet: ingen af strategierne er særligt givtige på den lange bane. Jeg øver mig i at vende mig om og slå igen, at kæmpe, at stå mod - men ender for det meste med at synes at det ikke er det værd. Simpelthen. Ikke fordi det er lettere at lade være med at kæmpe - men fordi at hvis jeg først mister respekten - mister illusionen om at der er noget at vinde - hvad skal jeg så kæmpe for. Mit eget selvværd (hørte jeg nogen råbe fra publikum?) Mjo - men det får jeg jo så rigeligt boostet af kæreste, venner og familie. Måske skulle jeg bare gå på arbejde fra 9 - 5 og lede efter lykken andre steder.

av av av

2008-08-22T08:18:00.003+01:00

Hvem har bedt Netto om at have åbent til 22. Man sidder og drikker lidt rødvin med familien - løber tør kl 21.15 - tænker HOV, Netto har åbent vi kan sagtens nå det. Og så køber man jo ikke bare 1 flaske - næ nej - og nu sidder man her med ondt i hovedet og møder hele dagen. Fyy dumme Netto ...

stoltheds bonusmor

2008-08-21T14:04:00.002+01:00

Jeg er så stolt af min 18årige bonusdatter, der efter at have fået et ordentligt rap over nallerne, fordi hun kørte to flirter samtidigt, fik taget sig sammen og sagt til dem begge at de bare skulle være venner. Selvfølgelig efter kyndig vejledning af undertegnede. Hun skal nok vinde på den lange bane.

Jeg er ikke skør.

2008-08-11T13:48:00.001+01:00

Der er bare nogle ting som andre mennesker kan, som jeg ikke er så god til. Jeg er ikke særligt god til edderkopper. Jeg er ikke særligt god til opvask. Og jeg er virkeligt ikke særligt god til metal i det offentlige rum – eller offentlige toiletter, men der har jeg dog en pagt med Gud.

Edderkopper er ivrige sataner, der vifter deres lange slanke ben og kribler hen over huden hvor de yngler og lægger æg, mens de savler giftsnot ud over ens arme. Jeg kommer ikke gerne i nærheden af dem med mindre det er strengt nødvendigt. Slet ikke stankelben, som jo er en af verdens giftigste edderkopper, dens mund er bare for lille til at bide mennesker. Jeg ved godt at edderkopper er vores venner, for de spiser myggene og det må de sådan set også gerne, bare de gør det udenfor.

Et af verdens store dilemmaer er: den lækreste middag, de mest udsøgte håndudvalgte økologiske råvarer. Kærlighed i tilberedningen, stimmung und spaß mens man spiste. Så en lille kort tur fra spisebordet ud i køkkenvasken og pludselig er det madrester, som er noget af det ulækreste i hele verden. Det er ikke bare klamt, vådt sammensurium af maddele, det er mikroskopiske bakterier der sætter sig på hænderne og under neglene. Det er jordrester og mug og salmonella og SARS der inficerer kroppen som løbske kræftceller.

Metal i det offentlige rum. Dørhåndtag, stænger i busser og s-tog, barstole, cafeborde, cykler, alt i det offentlige rum er åbenbart lavet af metal. Metal hvor andre mennesker har gnedet deres svedige koparrede tisbefængte hænder og afsat bakterier, hudfedt, skidt, vorter og andet mikroskopisk affald der vælter af os mennesker ved hver eneste berøring.

Jeg har endnu ikke været på et offentligt toilet uden toiletpappir, så min pagt med Gud holder stadig – ok, indrømmet, der var ikke noget papir på det offentlige toilet i Central Park, men jeg synes ikke jeg kan holde Gud ansvarlig for Central Park, der må være grænser for devine intervention, eller var det i virkeligheden svaret på spørgsmålet…

Man kan synes det er utroligt jeg nogen sinde har fået børn eller at jeg lever en normal hverdag, men det gør jeg – selvom jeg ikke er så god til at tage opvasken og jeg er hende der har udviklet den perfekte teknik til at åbne enhver type dør med albuen og fødderne.

ITS ALIVE...

2008-08-11T13:33:00.000+01:00

Jeg genså lige Wierd Science og Breakfast Club. To john Huges film fra midtfirserne som jeg vil vove at påstå var absolut banebrydende for min indtræden i teenagekulturen. Jeg glemmer ikke den sidste film i hans fantastiske trilogi. Ferris Buellers day off, jeg har bare ikke set den længe. Jeg kan huske dengang Anna og jeg var nede i Playtime video og leje alle de amerikanske ungdomsfilm vi kunne komme i nærheden af. Der var ingen snak om ”b”-film eller ”dårlige amerikanske film”. Vi åd dem råt. Vi kunne dem udenad. Det kan jeg stadig. Det er fantastisk. Jeg så dem sammen med min nye 13årige bonusdatter og det var skønt at se hende være lige så opslugt af dem som jeg var dengang da jeg så dem. Ikke mindst computergrafikken i Wierd Science som jo virkelig er State of the Art – ikke set bedre siden Johnny Mnemonic….

Når jeg skrider får du alt

2008-07-14T12:48:00.003+01:00

Jeg skal aldrig skilles. Jeg skal aldrig modtage en bodelingsoverenskomst. Det er indbegrebet af lavpraktisk dissekering af det som engang fyldte hele ens verden med lys og kærlighed. Det er fint nok at dele boet, når man går fra hinanden. Hvem skal have den grimme sofa (det skal du) hvem skal have de grimme tallerkener (det skal du) osv. men at skulle skrive under på at vi har delt indestående kr. 795 på konto ditten-datten der er alt alt for lavpraktisk for mig. Jeg vil ikke vide det. Jeg vil ikke vide af det. Jeg vil kunne se dig i øjnene og sige: den her er min fordi jeg har fået den af min familie - så den tager jeg. Du får resten. Jeg vil ikke indgå en millimeterfascistisk aftale omkring at alt hvad vi har haft i brug, skal deles ligeligt 50/50 mellem os. Et liv er jo aldrig 50/50. Der er altid perioder hvor jeg bidrager og perioder hvor du bidrager. Hvordan skal man kunne dele det?

Det jeg i virkeligheden har noget imod - er overførslen af følelser til ting. Du er skredet fra mig - så skal jeg i hvert fald have halvdelen af alle vores ting, for at kompensere. Men ting kan aldrig kompensere for følelser. Ting kan aldrig få dig til at elske mig igen. Ting kan tværtimod kun minde om det der var og nu er væk. Er der noget mere trist end halvdelen af et sæt sengetøj. Halvdelen af et spisestel. Halvdelen af gardinerne. Nej. Det bliver uden mig.

ny-kærestehjerne

2008-07-10T13:06:00.002+01:00

Det fungerer i princippet på samme måde som ammehjerne - forskellen er bare at man med ammehjerne dog har opholdelsesdrift nok til at lytte efter eget afkoms behov. Med ny-kærestehjerne er jeg end ikke i stand til at varetage egne behov. Eller jo, men kun ganske få af dem.

Det føles ikke som forelskelse på den gode gamle teenage måde hvor jeg var decideret blind. Denne følelse sidder ikke på øjnene, mere som et tov mellem os, der værker og slider hvis jeg kommer for langt væk i for lang tid. Hvilket pt er lige omkring 6-7 timer. Jeg kan ikke engang opretholde en fuld arbejdsdag. Jeg rejser mig pludseligt og går. Møder meget senere end jeg plejer. Sitrer i fingerspidserne. Er ukoncentreret, skubber opgaver foran mig som jeg tidligere bare ville have fået ud af verden. Danser rundt og hører høj musik inde på kontoret. Ligger i praktikantsofaen og stirrer ud i luften i flere minutter af gangen.

Og vender gang på gang tilbage til det faktum at der igen er gået en dag hvor jeg ikke har fået noget fra hånden - eller ikke kan huske hvad jeg har fået fra hånden. Mit bord er fyldt med post-its for jeg kan ikke huske de mest simple beskeder.

Jeg orker ikke at skrive dette blogindlæg færdigt for der sniger sig hele tiden tanker ind der fylder min hjerne. .....

kunst

2008-07-02T11:50:00.003+01:00

Han ville have en 'god og lækker ting der symboliserer vores kærlighed' i fødselsdagsgave. Han fik et billede af en blåøjet ulv der holder to lammekotteletter mens to små drenge heiler med deres ispinde i baggrunden. Så kan han selv analysere sig ud af det...

Iøvrigt kan www.myspace.com/herrensmark varmt anbefales

godnat godmorgen

2008-06-17T07:48:00.004+01:00

I nat sov vi på videoskype. Jeg faldt i søvn mens han lå lige der ved siden af mig, i Lillehammer. Så kunne jeg vågne en gang i mellem og se ham sove. Og i morges kunne jeg se hans lækre varme krop strække sig.

its a brave new...

2008-06-11T08:12:00.000+01:00

Hurra for videoskype

fucking Lillehammer

2008-06-10T09:33:00.002+01:00

Det er da helt utroligt så langt væk Lillhammer ligger. Først med fly og så med tog og så med bil. For hvad. For at sidde i et mørkt rum og diskutere norske filmskoleafgangsfilm. Der sikkert alle sammen er nogle Reprise kopier eller noget Junk Mail wannabe, eller måske Elling kloner. Kan de overhovedet lave film i Norge? Og hvis de kan skal de så ikke bare gøre det selv. Hvorfor behøver vi at blande os i det.?

(Kæresten skal være censor for tonemestrene på den norske filmskole i Lillehammer i 8 dage. Jeg er sindsygt træt af det allerede. Jeg havde jo lige vænnet mig til at jeg bare lige kunne række poten ud så lå han der.... )

halvt fyldt halvt tømt

2008-06-04T09:47:00.002+01:00

Jeg tømte den 1værelses i sydhavnen i går. Alene.
Flyttemanden var meget overrasket over at lille jeg skulle flytte 40 flyttekasser selv. Ja, sagde jeg med slet skjult indignation i stemmen, min kæreste er til poolparty.....
Hvilket han også var. Han havde sagt at jeg bare kunne vente med at flytte tingene til en anden dag hvor han gerne ville hjælpe, men jeg blev en lille smule stædig og det vil jo altid altid være en god historie at jeg skulle flytte ind helt alene. (festtaler skrives....)
Flyttemanden ville ellers meget gerne hjælpe mig ind i stuen med kasserne. Enten var det fordi knapperne på min skjorte hele tiden knappede sig op når jeg slæbte kasser, eller også ville han bare tjene nogle ekstra penge. Det kan have været en kombi. Men nej, jeg var martyrinden der stolt slæbte 40 flyttekasser fra forhaven ind i stuen og bandede over at der ikke er noget er i det mindste hedder nabohjælp i fucking Brønshøj. Men nu ved de da at jeg er flyttet ind...

det sjove ved alderen

2008-06-03T09:47:00.003+01:00

Jeg er samme alder som min kærestes ekskone var da de var gift. Han var 22, hun var 31 da de fik deres første barn. Jeg var 30 da jeg fik Simon. Han har altså fundet en kvinde (mig) som er samme alder som hans første kone - forskellen er bare at nu er han ikke 11 år yngre (end hende), men 9 år ældre (end mig). Hvilken forskel mon det gør? Og hvordan oplever han det i forhold til at være 22 vs. 42? Vi er jo vidt forskellige, ingen tvivl om det, men der må være sammenfald i den måde man, som dansk kvinde med småbarn forholder sig til liv, omverden, tid, alder. Selvfølgelig med forskellige holdninger, valg, stillingtagen, men så forskellige er kvinder vel ikke i dette lille land, at der er tale om deciderede modpoler. Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på om det er tilfældigt, eller om han bare tænder på kvinder i starten af 30'erne som jo (lets face it) er den bedste alder...

Alzheimer light

2008-06-03T07:53:00.003+01:00

Jeg hader når jeg ikke kan huske. Jeg bliver hidsig og indædt og bliver på Maudeste vis nød til at gå op og lægge mig.

Chinatowns finest soup dumplings

2008-05-27T22:16:00.001Z

Og eller lydnørd på gaden

New york coolness

2008-05-27T18:59:00.001Z

Gåtur over brooklyn bridge

2008-05-26T21:17:00.001Z

Folkrock på the knitting room

2008-05-26T16:49:00.001Z

Løbetur i central park

2008-05-26T16:47:00.001Z

As american as...

2008-05-25T20:33:00.001Z

Tex mex burgere og apple pie på en diner i queens

Sover eller ej

2008-05-22T00:48:00.000Z

Tribeca grill. Kl er kun 8. Vi prøver at holde nr vågne ved at fortælle dårlige vitser.

jeg kan godt mærke det

2008-05-19T07:56:00.003Z

Når han ser på mig sådan der bliver jeg varm helt ned i tæerne.

HEJ MATEMATIK

2008-05-19T06:17:00.003Z

Koncert i Lille Vega, lørdag d. 17 maj.

Søster og jeg havde siddet i let rødvinståge i marts og tænkt. Dem skal vi se live. Det gjorde vi så i lørdags. Hvorfor lille Vega tænkte jeg, de burde da kunne trække større huse. Er det måske snobberi omkring at ex-stadion musiker kun vil spille intimkoncerter eller hvad? Publikum var en blandet landhandel af familie m. børn, venner, gamle Aqua fans, og en del pæne mænd og kvinder fra forstæderne. Hvis jeg kneb øjne en smule sammen føltes det som at være på Gimle i Roskilde og ikke på et spillested inde midt i midtbyen. Der var ikke udsolgt men næsten.

Koncerten startede med en videointro, hvor Søren og lillefætter sidder og undskylder at de hverken kan synge eller spille. Det tager de ikke så tungt. Det er jo bare noget med at tage nogle jakkesæt på og stille sig ind på scenen, så skal det hele nok gå. Og ganske rigtigt. De lagde hårdt ud, Nikolaj så ud som om han havde optur over bare at stå på en scene. Søren havde ikke glemt de gamle stadiondage, så han fyrede den af med stadionmimik / råb. De var næsten så tight som man kan være -uden at være det. Og Søren sang næsten så rent som man kan - uden overhovedet at gøre det. Men havde det ikke været netop dem, der stod på scenen, så ville man ikke have accepteret den utroligt slappe performance. Der var en mindre gymnasiefest værdig. Og heller ikke at koncerten kun varede en lille time. Uden opvarmning. Når det så er sagt så fyrede de den af med så meget energi og kærlighed at man ikke kunne gøre andet end at blive revet med.

Vi har en regel i vores familie at hvis børnene vil lave show - hvilket de hjertens gerne skal være velkomne til - så skal de have øvet nummeret 3 gange inden de kommer og viser det til de voksne. Det var lidt samme fornemmelse man stod med i kroppen.

Min 1. værelses i sydhavnen

2008-05-17T16:25:00.001Z

Offentlig undskyldning

2008-05-15T08:36:00.001Z

lasse-basse

2008-05-15T07:52:00.002Z

Vil I ikke nok love mig aldrig at sige det, hvis I finder ud af at Lasse Basse er fake. Jeg vil hellere leve i lykkelig uvidenhed og bevare troen på at virkeligheden overgår fantasien.

Han bor her: http://www.ebblog.dk/1559

den nye kæreste

2008-05-15T07:46:00.003Z

søster: Er det hans løbesko - de er godt nok store - hvad nummer er det?

mig: 44 - 45 ish

søster: - shit

mig: Altså han er jo sådan en høj type..... du ved, lange føder, lange fingre, stor næse..... sådan en høj type...

kontaktannonce

2008-05-14T13:09:00.004Z

en af mine venner har dette stående om sig selv på facebook:

----

En god del vitalitet. Nysgerrig, fantasirig, og ukuelig. Nyder at gøre og tænke på en masse ting og ideer – og gerne samtidig.

Som regel optimistisk, og betragter verden som et sted hvor man drager på eventyr. Søger førstehåndsoplevelser. Når jeg begynder på et projekt eller en ekspedition, kan jeg godt lide af være organiseret, grundig, og ansvarsfuld.

Har begge ben plantet i virkeligheden, og lever i nuet.Jeg står ved siden af dine meninger. Har en sympatisk og åndelig side, som giver min person varme og dybde.

På trods af min søgen efter det ualmindelige, har jeg stor respekt for hjemmet, familie, arbejde og samfund. Jeg er samvittighedsfuld og til at stole på. Trods det, kan jeg godt lejlighedsvis overraske dem du holder af med flotte gaver.

Nyder generelt livet. Har en god humoristisk sans. Og fordi jeg kan tænke bredt, er fleksibel, samt munter, kan jeg være en vidunderlig ven...

eller koordinatsprojektør.

----

Hvad er der nu galt med bare at skrive at man vil have en blød krop at boltre sig på og varm mad hver aften.... Det er da den vildeste kontaktannonce fra en følsom mand. Jeg er sikker på at den går lige i trusserne på de fleste af de kvinder jeg kender. Jeg kender ham og ved at det er oprigtigt skrevet. Han er sådan - det er ikke løgn. Men det lyder bare for godt til at være sandt når det bliver skrevet. Og så på facebook. Jeg er meget imponeret. Her er da en mand der tør rykke hele butikken ud på fortorvet. Respekt.

så flyt dog

2008-05-14T08:00:00.001Z

Ekskonens ting blev flyttet i dag - jeg fjernede 3 hyldeholdere fra ikeareolen og smed dem væk. Det var sørme ærgerligt.

paradoks

2008-05-14T07:36:00.001Z

Jeg er den eneste du har lyst til at snakke med. Jeg er den eneste der ikke kan hjælpe dig

Min film i denne uge i imperial. Se den.

2008-05-14T06:23:00.001Z

prioriteringslisten

2008-05-13T12:45:00.002Z

Dengang jeg var purung og fyrede den max af i det Københavnske natteliv - kørte jeg mine elskere efter prioritering. Jeg har aldrig været god til one-night-stands. Det siger mig for lidt og sex er for det meste sjovere 2. eller 3. gang. Derfor fik jeg ret hurtigt opbygget et mentalt system hvor der blev inddelt i nogle kategorier efter ydeevne. Der blev lavet en udholdenhedsanalyse slash styrker/svagheder opdeling, hvor jeg så præcist kunne vælge efter eget behov. Det satans er jo bare at mænd desværre også har holdninger og jeg røg da også til tider ind i nogle modsatrettede behov (læs følelser) som ikke lige matchede mit ellers så skudsikre matrixsystem. Det kommer let til at virke mere ufølsomt end det egentligt er. Det er jo i virkeligeheden bare et værktøj til at overskue en følelsesmæssigt kaotisk situation, for alt andet lige, er det svært at give sig hen til flere på een gang. Derfor har jeg kun været single i ganske korte perioder. Det er simpelthen for tung en arbejdsbyrde, at skulle alle de følelser igennem i raketfart i stedet for at kunne dykke ned der hvor det virkelig river i sjælen.

Mor med drage

2008-05-11T13:45:00.001Z

fortællingen om at være i det

2008-05-07T08:08:00.003Z

Jeg er en idiot. Det får jeg at vide. Jeg er uempatisk, jeg er egoistisk, jeg er kort sagt ligeglad.

Men jeg er bestemt ikke lige glad for alt hvad der sker i disse dage. Der sker ting der giver mig svedige håndflader og der sker ting der giver mig gåsehud. Jeg er Moses der forsøger at navigere alle de negative følelser til højre og alle de positive til venstre. Det er ikke altid sjovt, men det er bestemt ikke kedeligt. Jeg bruger meget energi på at tage hensyn og være voksen og moderne. Derfor bliver jeg en lille del fornærmet og en stor del rasende når jeg får at vide at jeg er ufølsom. Det er jeg bestemt ikke, tværtimod. Men det er korrekt at der er nogle følelser som jeg ikke kan rumme i øjeblikket. Der er hensyn jeg ikke kan tage. Jeg har ikke kapacitet til det. Min hjerne og hjerte arbejder med 500 km/t på fast forward. Hvis det betyder at ting skrider i svinget så er det bestemt ikke fordi jeg er lige glad. Det er nærmere følelsesmæssigt overload.

censuren anbefaler

2008-05-06T16:55:00.003Z

Jeg er blevet bedt om ikke at skrive om det der optager mig allermest lige nu. Det er helt vildt frustrerende at ikke at kunne få lov (!) til at skrive på sin egen blog. Jeg kan mærke adfærdsvanskeligheden boble op til overfladen. Jeg føler mig fastlåst - og det giver mig hugtænder og skarpe klør. Men det er et dilemma. Skal være den gode pige der venter til behørig tid er gået og jeg kan fyre den af igen - eller skal jeg bare råbe røv og være ligeglad. At jeg skriver dette betyder jo at jeg allerede har valgt. Jeg venter. Men der går ikke længe. Jeg har altid sagt at det her er min fest og jeg må græde hvis jeg vil... men det er det åbenbart ikke længere. Det er en censureret fest og man skal holde gode miner til slet spil. Nå, det er jo kun et spørgsmål om tid.

At gynge som en hval

2008-04-28T21:01:00.001Z

flytterod

2008-04-28T12:08:00.002Z

Jeg skal flytte. Igen. Der var lige gået så lang tid siden sidst at jeg næsten havde glemt hvordan det er. Jeg havde næsten glemt hvor meget jeg hader flyttekasser. Nu husker jeg alt. Der bliver revet et lille hul i mit hjerte hver gang jeg flytter. Hver gang jeg pakker de samme ting i kasser.

det kan du fandme selv være

2008-04-23T15:00:00.002Z

Jeg kan sagtens blive pigefornærmet. Det kan jeg. Nogen siger noget. Jeg reagerer ikke i situationen fordi min hjerne konstant arbejder på nogle sekunders delay. Jeg er et multitaskende menneske, så jeg kan ikke nødvendigvis nå at reagere på alt hele tiden. Ok. Nuvel. Nogen siger noget. Efter noget tid af varierende længde går det så op for mig hvad der egentligt blev sagt. Og så bliver jeg fornærmet. Og det plejede så at komme til orde, men, med mit nye stille jeg, vil jeg så vælge at være tavs i stedet. Det viser sig tydeligvis at være en gangbar strategi fordi ingen forventer at jeg vil være tavs i længere tid og reagerer derfor prompte. Mission udført. For det er alt andet lige heller ikke særlig skægt at gå og være fornærmet hvis ingen opdager det.

sniksnak

2008-04-23T12:31:00.002Z

Jeg snakker meget. Det er det jeg gør. Jeg snakker hele dagen på mit arbejde. Jeg snakker om de projekter jeg laver og om de valg jeg foretager mig. Alt bliver vendt verbalt inden beslutningerne bliver taget. Både de store og de små. Det er en stor del af min identitet at snakke om tingene - at overveje at vende at formulere. Indtil jeg for et par dage siden fik at vide at jeg snakker (for) meget. Det havde jeg aldrig overvejet. Men ok tænkte jeg, jeg må lade det komme an på en prøve, så nu tester jeg lige hvordan det er at være stille. At ikke at verbalisere alting. Som udgangspunkt er jeg forudindtaget. Jeg tror ikke det er kommet for at blive, for jeg tror reelt ikke at jeg er i stand til at holde kæft i længere tid ad gangen. Jeg giver det en lille uge. 3 dage max.

nemesis

2008-04-23T12:26:00.002Z

nu har jeg snakket så meget om at jeg ikke har et sprog om lyd - og hvad sker der. Filmen jeg arbejder på i øjeblikket, som kommer ud i 60 kopier over hele landet, har problemer med lyden og det er mig der skal forklare mange på hinanden følgende mennesker hvad, hvordan, hvorfor og løsningen på problemet. Jeg kan ikke garantere at alle får de samme informationer - for mange af ordene der kommer ud af min mund er erstatningsord.

HVAD ER DEN AF? - en facebook korrespondance

2008-04-22T08:12:00.003Z

les regles du jeux er stor

og så står ddu, du har forladt/er blevet forladt af jacob s
hvad sker der?
A

Så ramte facebooks offentlighedsprincip een lige i smasken. Alle får alt at vide om alle i det sekund det sker. Ok jeg har også været hurtigt ude - vi holder officielt en pause - men uofficielt bliver den nok længere end det. Vi skal jo snakke sammen resten af livet pga. 3 årige søn. Men summa summarum est. vi måtte se hinanden i øjnene og spørge: elsker vi hinanden eller har vi bare en aftale?
c'est la vie.
N

øv at I ikke elsker hinanden. Det ville den 3-årige sikkert være glad for. godt at I er voksne nok til at se hinanden i øjnene og indse, hvordan det er. det vil den 3-årige også glædes over og tage ved lære af. er du så alene med 3-årig?
c'est la vie aussi
A

ja, jeg har jo selv bygget ham, så han er min..
N

joh, det er han. har jacob slet ikke suppleret sædcelle til byggeriet?
A

psst kalder du den minimale indblanden for væsentlig. Det er da mig der har formet og finpudset til perfektion. Hans bidrag er at sammenligne med en tændstik - men bålet, det er mig.
jojo du har ret, mænd har en vis berettigelse i den henseende. Nuvel nuvel.
N

da jeg var lille måtte jeg ikke lege med tændstikker. da jeg blev gammel nok havde jeg ingen.
A

popsang i mol

2008-04-13T07:31:00.004Z

Will you catch me if I stumble
Will you catch me if I fall
Will you catch me if I don't know how to stand at all
When sunlight fills the world around us
I'm still staring at the wall

I've tried to fill my head with longing
I've tried to fill my head with song
At the first sight of the daybreak
I never seem to be that strong
As the sunlight fills the world around us
I can't sense whats right or wrong

I can feel the words desert me
leaving me cold and dry inside...

ok. det bliver noget værre lort, jeg må hellere overlade den slags til professionelle, meen det skulle da lige have et bud med på vejen - og øvelse gør jo mester.

9 eller 11 april?

2008-04-12T07:47:00.002Z

Der har af gode grunde netop været meget snak om 9. april - men i virkeligheden burde vi snakke mere om 10 eller 11 april. Den dag man bliver besat kan være grufuld i sig selv. Men hvad med morgenen d. 11 april. Hvor man pludselig vågner og indser at besættelsen har sat sig. Man ved endnu ikke hvad det er, men man ved at det ikke er til at komme uden om. Man bliver nødt til at gå igennem det, uden at vide om det drejer sig om døgn eller år. Det øjeblik hvor hjernen og hjertet går i fuldstændig synk og erkendelsen åbenbarer sig som et slag i solarplexus. Der bukker vi under eller rejser os til kamp.

my point exactly

2008-04-10T16:54:00.001Z

Det har så været musikkens dag i dag. Det hverken opdagede jeg før jeg så det i Nyhederne, eller har ord for hvad jeg ikke har hørt. Måske er det en psykisk blokade. Jeg må arbejde med det.

lige på tungen

2008-04-10T06:13:00.002Z

Jeg genlæste lige Roger-Pol Droits At se ned på stjernerne i en anden forbindelse, den fine lille bog med filosofiske hverdagsøvelser. De er gode, jeg har lavet mange af dem, også før jeg læste dem, og det er der jeg vil hen.

At have et sprog om ting. Om følelser, om billeder og ikke mindst om musik. Jeg har et sprog. jeg har et nuanceret sprog om mange ting, men jeg har ikke et sprog om musik. Jeg stod til Low koncerten i LilleVega i går og prøvede at forklare hvad jeg hørte og vidste ikke hvilke ord jeg skulle bruge. For sådan et tænke, tale, skrive menneske som mig er det meget frustrerende. jeg synes selv at jeg har en rimeligt flydende retorik, nuvel jeg er ingen Jens-Jacob Toftegaard, men alligevel er jeg i stand til at kunne forklare mig ud af de fleste visuelle tolkningssituationer.

Jeg kan ikke forklare lyd. Det er mærkeligt og fremmed og bliver noget pladderkliche. Det er ligesom Jørgen L der ønsker at eje en baghånd. Jeg har en forhånd, så hvorfor skulle det lige pludseligt være så svært. Ordene er der jo. De ligger lige der på tungen.

Jeg må ringe til en ven.

fanget af fortiden

2008-04-07T20:30:00.002Z

så blev man pludselig 13 år igen. Min allerførste kæreste skrev til mig på Facebook. Han bor nu i London, fik sit første barn da han var 18 og er bartender. Forspildt chance for udsvævende bohemenatteliv ? Tingene blev sat i relief, mit liv passerede revy, blev vejet og fundet... i allright stand. Han vil altid være min første rigtige forelskelse men det ville nok aldrig have gået med os. Selvom jeg dælme har brugt mange år på at finde elskere der lignede ham af udseende. Sådan er det.

facebook friendzy

2008-04-06T20:10:00.002Z

Jeg har gået som katten om den varme grød. Det er fint nok at have mange venner på Facebook, men det er sjovere at have lidt off venner. Dem som ikke alle de andre også er venner med. Og der er nogen som jeg af den ene eller anden årsag ikke ville invitere selv. Jeg ville have dem til at invitere mig. Fordi man gerne vil spørges og fordi man ikke gider stå der som sidst valgte til gymnastik og skal være den der spørger om den populære pige i klassen vil være venner. Man må have en vis selvrespekt og derfor har jeg nu i to uger prøvet at få denne person til at invitere mig som ven - og i dag lykkes det. Så var der sejrsdans og biden sig selv i tungen af glæde.

Jeg burde overveje at få mig en hobby det er jeg klar over og derfor har jeg netop lånt Henrik Dahls: Mindernes Dahl, for at kunne fordybe mig i en lang sludder over glæden ved low tech.

Jeg forstår det ikke, men hey...

hvis jeg havde diabetes ville jeg jo heller ikke spise sukker

2008-04-06T09:08:00.002Z

så sidder man igen i sofaen og zapper. Og ryger ind i dokumentar om tro og homoseksualitet. Altså kristendom og homodom. Det lyder jo umiddelbart som to svært forenelige størrelser og det er det åbenbart også. Det viser sig nemlig at hende kvinden de havde fundet - som så om noget så utroligt lesbisk ud, hvis jeg lader alle mine lebbefordomme komme til orde - pludselig efter mange års ægteskab var blevet forelsket i en kvinde. Bang. Crash. Smask forelsket. Istedet for at kaste sig over sin nyfundne kærlighed, er der lige det aber dabai at hun er troende.

Derfor opsøger hun foreningen BASIS der gør en dyd ud af (pardon my french) at overbevise homoseksuelle om at tro og homo ikke kan forenes. Det er en synd - MEN, hvis man ikke udlever sin seksualitet, altså med andre ord bliver hetero eller lever i cølibat, så er det no probs! Som modpol findes der foreningen AKCEPT, der siger: cool nok, det står i biblen at man ikke må være homo - MEN Gud er altfavnende og elsker dig alligevel. Du får større psykiske mén af ikke at have en seksualitet.

Kvinden, valgte altså BASIS løsningen - hvilket betyder at hun ikke går fra manden. OK fair nok. MEN hun vælger så at gå planken ud og slukker fjernsynet hvis der sexscener. Hun sætter øjnene ud af fokus når hun handler på tanken og hun undgår alt hvad der måtte anspore hendes seksualitet. For som hun selv udtrykte det: Hvis jeg havde diabetes ville jeg jo heller ikke spise sukker.

Selvom jeg ikke kan have andet end respekt for hendes stamina og standhaftighed, kan det umuligt være sundt for krop og sjæl i den grad at nægte at man har en seksualitet. Hvordan kan man som voksen pludselig beslutte sig for at sætte sin seksualitet ud af spillet. Efter giftemål, efter børn?

Jeg ved ikke hvorfor vi hidser os så meget op over muslimer når vi tydeligvis burde tage et langt hårdt kig på vores egen religion og hvad den fremelsker af sære adfærdsmønstre i egne rækker.

gid det var så vel

2008-04-04T21:26:00.002Z

firma kick off
aka vi kommer hinanden ved og lytter til kloge kloge mennesker der udtaler sig på vores fag vegn e
bare vi selv kunne udtale os, så vi ikke skulle have andre til at komme ind og tage det ærefulde og eller hverv at fortælle os hvad vi skal gøre i fremtiden.
jeg ville ønske at vi bare skulle koncentrere os om de vi kan også må resten komme hen ad vejen, men nej,. Vi skal partout have vores værdier skiftet ud med nogle andre værdier. det er ikke nok bare at gøre sit bedste, det er kun godt nok hvis man gør sidt bedste inden for de snævre rammer der er gældende i år.
Godt jeg er god til at tænke uden for rammerne, godt vi er anarkister og ikke tror på rammer, godt vi ikke tror på autoriterer. godt vi kan sidde nede på bagerste række og snakke os gennem foredragene. i love my job.
og det er vel al den sammerystning der behøves.

arrogancens højborg

2008-03-04T12:08:00.002Z

De skal være arrogante, de rige. Det ligger i pengenes magt at være hovne og nedladende. Mener nogle. Der er også den slags rige der bruger deres penge til at udrydde Polio hos negerne eller bygger skoler i indien. Men det er et fåtal. De fleste bruger deres penge på dem selv. Og så er de ofte også nærige - men det er en anden historie. Historien her er en farce der i øjeblikket udspiller sig i landets rigeste kommune. Gentofte. Nærmere Hellerup. I første parket til Øresund.
En skøn gammel hvid patriciervilla bliver solgt til 19 millioner. Det var fundet til den pris for 5 år siden. De nye ejer river huset ned til skallen og bygger det op igen i træ og glas som sig hør og bør for ca. 20 millioner. Men penge og udsigt over vandet er jo ikke alt, så nu er huset til salg igen for 45 millioner kroner. Det får naboerne, Jesper Kunde til den ene side og en anden til den anden, nys om. De to naboer vil nu i fælleskab købe huset. Jævne det sprit splinternye hus med jorden, dele grunden og få en større have med mere udsigt over Øresund.

Det er for mig topmålet af arrogance - ud over det alment tilladte.

Man ved man elsker sit barn når...

2008-02-21T13:11:00.002Z

Han sidder og hygger sig på toilettet og der pludselig lyder et hyl fordi hans ynglings Lynet McQueen bil er røget ned i kummen.

Hvad gør den kloge hund så?

En plastikpose på hånden og ned efter den, selvfølgelig.

Hvis der var nogen der havde fortalt mig at det hørte med til at være mor, så havde jeg nok lige tænkt mig om en ekstra gang....

Høstsonate

2008-02-21T12:58:00.002Z

Det var så langt og kedeligt og NEJ, scener der ikke bringer fremdrift til historien eller driver plottet videre, i såvel film som på teatret SKAL UD!!! Så kan du kalde eksperimental teater så meget du vil. Gu var det røv eksperimenterende, det var bare langt og kedeligt og de spillede dårligt. Hvem som helst kan tydeligvis få lov til at sætte stykker op i det nye skuespilhus, hvis de kan få Ghita Nørby til at være med. Hun kæmpede ellers en brav kamp, Ghita-pigen. Synd at alle hendes følsomme dialoger var optaget på video på forhånd. Video og teater passer bare overhovedet ikke sammen fordi:

1) de foroptagede monologer passede slet ikke ind i den stemning som hun var i lige før man klippede til video - for det kan man ikke tilpasse - hello, det er levende mennesker der står på scenen! og

2) video distancerer os fra følelserne. De troede sikker at effekten ville være endnu mere følsom fordi hendes ansigt var stort som rundetårn. Nej nej og nej. Vi vil ikke så tæt på hendes ansigt, store følelser på teatret er store, fordi hele kroppen er med. Ikke et afskåret hovede på en væg.

Kort sagt, hvis du ikke er en iscenesættelsens mester, så lad være med at blande genrerne. Der er da intet mere usexet end en kvinde der skal spille skuespil mens hun skal koncentrere sig om at stikke et lille handykam op i snotten på sine medspillere - når hun altså ikke er ved at falde i livefeed kablet.

Desværre var det ikke en succes. Skuespil huset var heller ikke imponerende. Men den lækre middag på El Pérron med manden inden forestillingen var i særklasse.

Så var aftenen da ikke helt spildt.

hjemme igen

2008-02-05T14:24:00.000Z

Jo tak for opmærksomheden. Vi er hjemme i god behold. Der skete pludselig det mærkværdige at jeg blev fanget af Facebook. Og blev også meget træt af det igen. Derfor har jeg ikke været på bloggen. Man skal jo ikke skrive på Facebook. Bare klikke. Hvilket huer en pige med skriveblokering så hjerteligt.

Og hvad er der så sjovt ved det. Hvorfor lige Facebook og ikke MySpace som jeg aldrig rigtigt kom ind i? Fordi Facebook er det der er. Et billede af dig med dit rigtige ansigt og dine rigtige oplyninger og så kan dine venner og gamle elskere ellers finde dig der hvis de gider.

Jeg gider ikke forwarde alle mulige åndsvage billeder og quizer og ting og sager så min Facebook side er ikke så op-pimpet som manges er. Og i virkeligeheden synes jeg det er sjovere at have nogle mere OFF venner - altså dem der ikke arbejder i filmbranchen, men så gik det op for mig at jeg ikke har andre venner - så mange i hvert fald der ikke på den ene eller anden måde har tilknytning til noget med medier. Så hvis du vil være min Facebook ven, så hedder jeg stadig Nynne.

Men jeg skal nok komme tilbage til bloggen. Jeg læser stadig en lille kerne af blogs og følger med.

GOA IGEN

2007-12-04T15:40:00.000Z

Vi gør det. Vi rejser. Til Jul.
Ikke noget and ikke noget steg, ikke noget gran og ikke noget grød. Ikke noget stress før lukketid. Ikke noget millionforbrug. Ikke noget materialistisk bersærkergang, ikke noget glögg. Ikke noget julesok, ikke noget jul amok.

bare sand. og vand. og juice. og kæmpe store iskolde Kingfisher beers

så vi ses i 2008 - forhåbentligt et bedre år end 2007, der ikke var meget at skrive hjem om. Jeg tror ikke at 07 kommer til at gå over i historien. Det bliver ikke det år jeg kommer til at tænke tilbage på med hverken vemod eller glæde. Det var et middelmådigt år på alle leder og kanter. Tak fordi det snart er slut. Så kan vi starte på en frisk, en ny, et lige år. 08. Som jo statistisk er det de fleste har som deres lykketal, næst efter 13 (fordi mennesker er nogle klicheomspundne flokdyr...)

byggesjusk

2007-12-04T15:34:00.000Z

Der var tydeligvis hverken orden i konstruktionsplaner eller statiske beregninger, for min krop har afstødt det, der efter alt at dømme ville have været blevet den nye miss universe. Vi må op på hesten igen og denne gang med ansøgninger i 3 eksemplarer.

Det er kort sagt her man kan mærke, at mennesker er dyr og at survival of the fittest stadig gælder, uanset hvor demokratisk vi prøver at konsensusforhandle os ud af det.

ps. Darwin har ret.

Fremtiden spirer

2007-11-16T09:23:00.000Z

Min krop har startet egen entrepeneurvirksomhed og er i gang med at bygge en kopi af mig, med opstartshjælp fra manden. I denne uge bygger vi indre organer, og videreudvikler arme og ben, der allerede nu er opdelt i flere led.

valget derpå

2007-11-16T09:18:00.001Z

Det var både sjovt og meget pinligt (for Naser khader) men det var sjovest indtil vi tabte. Så var det ikke så sjovt. Det siger noget om dem der stemmer på Venstre og Dansk Folkeparti: De har ikke børn i folkeskolen, de har ikke forældre på plejehjem, de har råd til ikke at benytte offentlige transportmidler og de har råd til at tage på privathospital hvis de bliver syge. Ærgerligt at der er så mange af dem i Danmark.

Nå, men man kan håbe at den nu sammentømrede venstrefløj forbliver sammentømret og stærk og kan lave lidt ballade - om ikke andet skal de bare blive sammen 3 1/2 år endnu - så er der valg igen. Og så slår vi Fogh. Hårdt.

popularitycontest

2007-10-24T09:30:00.000Z

Fogh udskriver valg i dag. Super ide. Lad os endelig få dem vippet af pinden. Men så kommer panikken snigende. Hvem skal man stemme på. Jeg plejer jo at sige at jeg er Socialdemokrat (danmarks mest svingende og derfor mest rummelige parti). MEN, så tog jeg politikens Hvem-er-du-mest-enig-med test. Og der var jeg faktisk mest enig med Margrethe Vestager. Og hende har jeg egentligt altid godt kunne lide. Og nu da de har fået smidt dansk politiks største tågehorn ud (ja, der er Naser Khader jeg snakker om) så er der håb forude for de radikale. De får 5 af mig...

-Gud, det slog mig lige, nu skal Ny Alliance virkelig til at skrabe en politisk holdning sammen. Hurra. Det bliver fantastisk, det bliver pinligt. Det bliver den sjoveste valgkamp siden vi først sagde nej og så ja til unionen...

Er jeg virkelig blevet så gammel?

2007-10-24T06:58:00.001Z

Inspireret af Mr. bloggerblogger, som var så modig at møde en ven som han ikke havde set i 31 år:
Jeg havde på et tidspunkt for nogle år siden en fantastisk oplevelse. Jeg kom tilbage til en stor arbejdsplads som jeg ikke havde været på i ca. 10 år. Jeg mødte en masse mennesker jeg kendte som jeg selvfølgeligt hilste på og snakkede - men uanset hvem, skete der det mærkværdige at på et tidspunkt i samtalen gik det op for dem...Der var gået 10 år. Og hvis jeg var blevet 10 år ældre... så var de jo også selv blevet 10 år ældre og den erkendelse var åbentbart ikke rar. Er der virkelig gået 10 år? kunne de spørge mens øjnene flakkede. Jamen hvor gammel er du nu Nynne? Har vi virkelig ikke set hinanden siden... Hvornår er det man føler sig gammel. Det er vel først i det øjeblik man spejler sig i fortiden og opdager at tiden er gået. Så begynder man at overveje om man fik nok ud af tiden, om man har taget de rigtige valg og forhåbentligt kommer man overens med det. Jeg er i hvert fald ret overens i øjeblikket.

Em i bodybuilding

2007-10-24T06:33:00.000Z

Det var en svensk kvinde? der vandt.

Frode og alle de andre rødder

2007-10-24T06:30:00.000Z

I kan roligt glæde jer til Bubbers instruktørdebut med børnefilmen Frode og alle de andre rødder. Endelig en børnefilm der er instrueret af et menneske der rent faktisk elsker at arbejde med børn. Man får mindelser tilbage til barndommens Guldregn. Dejligt at se at børnefilm ikke behøver at være storplatte voksenkomikere der bare spiller det de sidst har haft succes med fordi de ikke er blevet instrueret ordentligt. Og så er det søsteren og hr frk. Thiesen der har klippet og så bliver det ikke meget bedre end det... Den har premiere omkring uge 7.

need I say more!

2007-10-09T17:58:00.001Z

Ofre henstand hos jeres elske ones - ARBEJDE Hjemmefra! Benævne JERES timer! Skaffe finansiel Ubundethed! Overbringe den børn hen til JERES kontor! Ikke længere Daycare eller Som kan ombyttes! Udfylde den skema nemlig en OMKOSTNINGSFRIT samråd.

se til venstre..

2007-10-07T07:19:00.000Z

Jeg kan da godt se at jeg virker utroligt højreorienteret. Hvorfor jeg lige bør forklare. Det er jeg ikke. Jeg er imod brugerbetaling og synes generelt at dem der arbejder med klientkontkakt skal være dem der skal have allermest i løn og dem der bare sidder og puffer papirer rundt på et skrivebord skal betales efter det. Måske skulle man uvikle et lønsystem hvor man blev betalt efter fysisk aktivitet. Så kunne dem der løber rundt og passer vores ældre og syge og bygger vores huse, måske gøre det en lille smule bedre. Og så skulle alle de overvægtige kontormus og dem med monotone arbejdsstillinger tvinges til at dyrke sport for at optjene bonus. Ja når jeg bliver valgt til diktator så kommer der helt andre boller på suppen.

Evangelist

2007-10-05T06:33:00.000Z

Jeg har et familiemedlem i Scientology. Jeg kan godt lide ham og hans familie. At de vælger at omgive sig med nogle deciderede crazypersons, det må de sådan set selv om, bare de ikke prøver at omvende mig. Og det er her Evangelist kan lære noget. De må gerne spasse ud i deres campingvogne, men de må også lære at være en del af samfundet. Radikale kristne er på lige med alle andre radikale fundamentalister. Og vi har faktisk nultolerance i Danmark. Nogen burde klage. Simpelthen.

indigneret

2007-10-04T09:46:00.001Z

Hvad er det for et lortesamfund vi lever i hvor Ekstrabladet kan reklamere med at de har 12 sider om party-prinsens forlovelse til en fransk snylter, der glæder sig til at komme til Danmark og leve på nas, sammen med resten af snylterfamilen, der heiler flere gange om året til befolkningen, fra deres balkon. Det kan ikke være rigtigt at vi skal være med til at holde monarkiet i live. Prinserne har i rigelig grad bevist deres uværd. Og hvad så når deres halfbreedborgerlige møgunger gifter sig borgerligt. Så er der en kvart dråbe royalt blod i deres årer og dette pisse jantelovs land kræver jo at de ikke engang må gå på privatskole længere. hvad så dér prins postbud, skal du med ud og tune knallerter i weekenden? Jeg flytter til New York. Der er intet monarki, intet overflødigt velfærdsamfund der hælder millioner ud på at understøtte sportsfolk og royale. I USA må man så til gengæld ikke blive syg, men det må man sådan set heller ikke herhjemme. Det kan godt være at vores sundhedsvæsen er gratis, men det ligger og roder nede omkring nr. 42 på verdensranglisten, så jeg vil sørge for ikke at være hjemme når jeg får kræft.

PIS

2007-09-26T06:57:00.000Z

Var inde og se generalprøve på Kamilla Wargo Breklings nye forestilling om den moderne mand, på Takkeloftet i går. PIS hedder den og er vel for så vidt afslutningen på hendes triologi, hvor den første KRIG handlede om parforhold, UNDSKYLD handlede om kvinder og nu altså PIS om mænd. Det sjove ved den moderne mand, er at alt hans følen og væren og undren primært kredser om kvinden, hvor Kvindernes følen og væren og undren handlede om børn og arbejde. Men de er ikke tøffelhelte de her mænd. De vil ting, og vil udrette og bygge og være sammen med deres børn. Den moderne mand forstår bare ikke helt den tid han lever i. Han har svært ved at navigere i alle de krav der bliver stillet fra alle sider: vær hård, vær blød, ha magt, gi den fra dig. Og nu da der kommer flere og flere kvindelige chefer er arbejdspladsen heller ikke et helle længere.

Især Rasmus Botoft, (som har en stor pik) Henrik Pripp (founder of Pripp Valley) og Lars Mikkelsen (Der også synes han selv er sexet) brænder igennem, så man griner og græder og tænker iiih, se der er en RIGTIG mand!

Når man ser PIS får man lyst til at gå hjem og gi sin mand en ordentlig krammer og sige at man elsker ham og at det nok skal gå. Han skal bare tage sig lidt sammen.

hørt på gaden

2007-09-26T06:53:00.000Z

Den ene trappevasker slash vicevært laver skyderbevægelser med en skruemaskine og siger:

"Kongen trækker sin sabel og skyder"

Den anden trappevasker griner

- Der skal ikke megen IQ til at blive trappevasker i vore dage..

at læse eller ikke at læse

2007-09-25T08:58:00.000Z

Jeg er i gang med mastodont fantasyserien Wheel of Time af Robert Jordan. Jeg gik i gang med den første gang, i midten af 90'erne og nu 10 år senere har jeg besluttet mig for at læse den til ende. Jeg gik frisk i gang og er nu kommet til bind 8 af 12 - troede jeg. Men det viser sig at Robert Jordan lige er død (17. september) og han havde lovet at bind 12 ville være afslutningen på hovedplottet i hvert fald. Men nu udkommer bog 12 måske aldrig. Og hvad gør den kloge hund så? Jeg er jo kommet over halvvejs og det er en skæppeskøn historie - omend en lille smule lang i spyttet. Det virker en lille smule omsonst at fortsætte på en saga som man ved aldrig bliver afsluttet. Det er lidt ligesom at se en film hvor man ved at filmen knækker 10 minutter inden slutningen. Dem der kender værket ved at det er digert. Vi taler 11 bind af minimum 800 sider - tætskrevne. Skal jeg blive ved? Jeg tror jeg gør det. Kald mig bare masochist. Jeg må gætte mig til den lykkelige slutning.