Identitet

Nå, så døde det - ungeren. Jeg har aldrig været der, så for mig er tabet ikke så stort, men jeg kan sagtens forstå dem der havde hele deres identitet placeret i huset og omegn. For dem er det jo en eksistensberetigelse, der langt hen ad vejen bliver fjernet. For hvor skal de så gå hen, som nogle teenagere havde skrevet på et stort banner. Det oplagte svar må jo være: gå dog hjem.
For mig har de autonome altid været kilde til stor moro. Som da de fx fyldte hele Nørrebrogade med et banner hvorpå der stod: Vi er imod alt muligt!
Hvor ville jeg gerne have været med til det planlægningsmøde.

Ligeså med blogging. Jeg er totalt newbie på området, men blev alligevel overrasket da en ven i dag fortalte at han havde været til en fest hvor een havde introduceret sig som Morfar (var det mon?) Folk må jo kalde sig hvad de vil, men min ven var noget overrasket over at blive introduceret til et kaldenavn. Der havde vist været flere til samme fest som havde introduceret sig ved deres bloggernavn, og var blevet lidt pigefornærmede over at han ikke vidste hvem de var. Hvorfor? Er det en så stor del af deres/jeres identitet at Blogge? Jeg skulle da også lige tænke mit, da jeg valgte navn - og valgte til sidst eget (for)navn. For på en eller anden måde føler jeg, at jeg må stå ved det. Men jeg ved ikke om jeg ligefrem ser blogging som en identitetsskabende faktor. Måske hvis man gør det længe nok? Og hvis der kommer nogen og river mit blogginghus ned, så vil jeg også bygge det op igen i Second Life. Hurra for det.