besnakningens glæder

Jeg er utroligt nysgerrig. Hvis jeg ser noget jeg vil vide noget om, så spørger jeg. Kort sagt. Jeg taler med fremmede. Og det kommer der for det mestes vedkommende gode ting ud af. Fx stod jeg i går i Løgismose og købte sprudel til foromtale DFI reception hvor jeg så at ekspedienten havde en helt fantastisk flot vielsesring på, med noget latinsk skrift. Straks måtte jeg spørge. Det var et gl. Virgil citat "sic itur ad astra" (gå mod stjernene) og da hans kone hedder Astrid, vekslede det mellem astra og astrid. Jeg bliver rørt når mænd finder på sådan noget. Det går lige i romantikken på mig. Simpelthen. Og især at han ikke var genert over at fortælle om det. Lad det være en opfordring. Det er lækkert at mænd blærer sig med deres romantiske evner, for der er mange der har glemt hvordan man er det.