Ok. Jeg er den der ved mest om IT på mit arbejde. Min far er certificeret geek og har arbejdet med datamater siden der var 12 i danmark og de var store som huse. Jeg har været med til at lave hulkort, er opflasket på Pong, Cm64 (press play on tape), Amiga, og var den eneste i folkeskolen der sad og nørdede i frikvarteret i datalokalet. Dengang terminalen var grøn, curseren var brun og man skrev med hvidt på blåt. Jeg har været på nettet siden 95, (danset mangen en 56k modemdans) og synes selv jeg er rimeligt ok til det. Jeg kan ikke programere ting og følger heller ikke med på den måde, men jeg kan da opsætte et trådløst netværk hjemme i privaten - troede jeg.
Vores net har været nede derhjemme i noget tid. Fordi jeg ikke har gidet at rode med det, har jeg bare logget på naboens usikrede trådløse netværk. Selvfølgelig. Indtil i går hvor dét heller ikke virkede. Fuck. Efter lang tids roden rundt i noget netværksopsætning tilkalder jeg naboen der er ret ferm til den slags, påskedag kl 11 om formiddagen. Han er et rart og venligt menneske der gerne tropper op til en kvinde i nød. Han kan også ret hurtigt konstatere at jeg ikke er på nettet. Told you so, nikker jeg med kendermine.
Hvorefter det viser sig at 2 1/2 årige søn har hevet stikket ud af væggen og sat det forkert i. Doh!
Heldigvis havde jeg netop udstyret ham med en stor caffe latte, så jeg tog det som en udmærket chance for at komme hinanden lidt ved. Hvilket man også skal huske i disse nabofjendske tider. så eh... Jeg skylder vist, lad os bare sige det sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar