Jeg kunne ikke dy mig. Jeg farede i blækhuset ovre hos Milos, men det er fordi jeg har en kæphest. Og så siger du jaja men din mor er også jordemoder og ja, det er hun. Men jeg synes bare der er noget mærkeligt sygeliggørelse af gravide og fødsler i vores tidsalder. Kvinder føder børn hele tiden, det er vel sådan set det vores krop grundlæggende er indrettet til. Hvorfor skal det sygeliggøres. Hvorfor skal det foregå i rum med slagterfliser på væggene hvor man bliver pumpet op på stoffer. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår heller ikke den fremherskende kropsforskrækkelse i tiden. Jeg forstår ikke hvorfor man er mærkelig hvis man ikke vil have kejsersnit - øh... kæmpe kirugisk indgreb med stort ar hen over maven og risiko for at barnet og/eller jeg dør? Jeg forstår ikke spørgsmålet. Hvorfor skulle jeg udsætte mig selv og mit barn for det. Jeg lader ham heller ikke lege alene i nærheden af motorvejen - selvom der kun er en risiko for at han løber derud.
Nå, men jeg er ikke hellig. Jeg skal aldrig føde hjemme og jeg er glad for at jeg kan få hjælp hvis jeg har brug for det, men jeg vil IKKE opleve det vigtigste øjeblik i mit liv - et af den slags øjeblikke hvor man på ingen måde er den samme igen bagefter - uden at være 100% tilstede. Jeg vil være der. Det var min krop der gjorde det. Det var min krop der kunne bygge et andet menneske. Så vil jeg også være der og se resultatet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg tror generelt bare man skal lade være med at fortælle andre hvordan de bør føde.
Ikke at jeg siger at de er det du gør ;)
Jeg vil i hvert fald ikke fortælle nogen at jeg synes de skal lade være med at bruge smertestillende halløj fordi det ikke er naturligt.
Det er fint hvis man har en lille smuttur af en fødsel, men for nogen er det utroligt smertefuldt, og så skal de da have alle de drugs man kan pumpe i dem, hvis de vil.
Jeg er fra naturens side ikke selv indrettet til at føde børn, men jeg har en lille nevø som nærmest flækkede sin mor på vej ud...
Send en kommentar