Jeg er blevet opfordret af Maria til at skrive 8 om mig selv og sende den videre til 8 andre.
Here goes:
1) Jeg er undfanget i Hartzen.
2) Jeg har bygget et andet menneske. Til dato min største bedrift. At blive vækket med "Jar elker dig moa" bør alle opleve.
3) Jeg har skriveblokering. Har ikke skrevet et brugbart filmmanuskript i snart 5 år og får angst når jeg sætter mig ned for at prøve.
4) Jeg synes ikke selv jeg er kreativ, men det er altid mig der får de gode ideer - når de ikke er til mig selv. Jeg hader ordet kreativ - det lugter af batik.
5) Min ambition er væsentligt højere end mine evner men jeg skjuler det ved dårlig forberedelse, for så kan man jo skyde skylden på det, når alting crasher.
6) Jeg flytter rundt på ting hele tiden. Flytter bolig, flytter møbler, flytter job, flytter fra, flytter til. Jeg har boet over 30 forskellige steder i mit liv, har aldrig haft et fast job i mere end 2 år og en kæreste i mere end 3. Hvis livet er statisk får jeg klaustrofobi.
7) Mit livs længste kærlighedsforhold er det jeg er i nu - snart 4 år, han overrasker mig hele tiden, lytter og lader mig løbe men fanger mig tilbage i folden når det er på tide at komme ind.
8) Jeg har en dårlig vane med at definere mig selv negativt, selvom jeg egentligt synes jeg er et positivt og åbent menneske.
ok - måske skulle jeg ikke have skrevet de 8 med tømmermænd, meeen så kan jeg jo skyde skylden på dem. Jeg ved ikke om jeg kender 8 jeg kan sende dem videre til, og ved heller ikke om jeg gider. Jeg har altid hadet kædebreve, så måske hopper kæden bare af her.
2 kommentarer:
Man er nemlig rå og magisk når man ikke tagger videre!
Ja ja ja - I ER nogLe rå og magiske sataner, er I ! :-D
Send en kommentar