Cucumbertime

Så er det op i svingninger igen. Ferien er egentligt først slut om en uge, men jeg tyvstarter og sender drengen i vuggestue, for jeg har fået et reklamejob, for nogle dejlige og meget usexy strømpebukser. Det er dejligt at instruerer reklamefilm. Det er næsten ligesom at instruere rigtigt, bare meget mere komprimeret og stresset. Det skal nok blive sjovt. Har fået mine venner og dem jeg kender til at være med på holdet, så om ikke andet bliver det skæg.

Det var mærkeligt at holde ferie i Danmark. Det er lige som om det ikke rigtigt gælder. jeg var dog et par dage på camping med min søster og min søsters børn. Det er uhyggeligt angstprovokerende at se damer i hvide tennissokker og H2O sandaler stå på række og smøre ansigtet ind i pink og koboltblåt, fordi de skal indspærres i deres, med en lille sten hvorpå der sirligt er malet Camilla og Bengt, markeret minimale plastik inferno. På opslagstavlerne er der battle mellem kammeratklubberne der arrangerer hyggeture til hemmelige steder - men kun for dem der kender Tove og Ejnar med havenisserne. Eller Karsten og Henriette der har bygget træterasse og lægt plastikgræs ud. Eller dem nede ved vandet der sidder i et fortelt der er pumpet til bristepunktet med mikroovn, fjernsyn, dvd, køleskab og ikke een, men to fyrretræsskænke, som igen indholder alt plastikservicen.
Jeg kommer nok aldrig til at forstå det, hvilket også resulterede i at vi nedbragte vores mellemtid, så fra vi slog øjnene op, spist morgenmad, pakket telt og børn i bilen, gik der max to timer. Om så ungerne skulle hyle hele vejen fra Klippan, hvilket affødte en lang diskussion om hvilket Ikeamøbel det er, så blev vi ikke længe nok til at blive overtaget af den blankøjede apatiske campingfeber der tydeligvis havde ramt de fleste på pladsen. Vi overgiver os aldrig!