lige på tungen

Jeg genlæste lige Roger-Pol Droits At se ned på stjernerne i en anden forbindelse, den fine lille bog med filosofiske hverdagsøvelser. De er gode, jeg har lavet mange af dem, også før jeg læste dem, og det er der jeg vil hen.

At have et sprog om ting. Om følelser, om billeder og ikke mindst om musik. Jeg har et sprog. jeg har et nuanceret sprog om mange ting, men jeg har ikke et sprog om musik. Jeg stod til Low koncerten i LilleVega i går og prøvede at forklare hvad jeg hørte og vidste ikke hvilke ord jeg skulle bruge. For sådan et tænke, tale, skrive menneske som mig er det meget frustrerende. jeg synes selv at jeg har en rimeligt flydende retorik, nuvel jeg er ingen Jens-Jacob Toftegaard, men alligevel er jeg i stand til at kunne forklare mig ud af de fleste visuelle tolkningssituationer.

Jeg kan ikke forklare lyd. Det er mærkeligt og fremmed og bliver noget pladderkliche. Det er ligesom Jørgen L der ønsker at eje en baghånd. Jeg har en forhånd, så hvorfor skulle det lige pludseligt være så svært. Ordene er der jo. De ligger lige der på tungen.

Jeg må ringe til en ven.