fortællingen om at være i det

Jeg er en idiot. Det får jeg at vide. Jeg er uempatisk, jeg er egoistisk, jeg er kort sagt ligeglad.

Men jeg er bestemt ikke lige glad for alt hvad der sker i disse dage. Der sker ting der giver mig svedige håndflader og der sker ting der giver mig gåsehud. Jeg er Moses der forsøger at navigere alle de negative følelser til højre og alle de positive til venstre. Det er ikke altid sjovt, men det er bestemt ikke kedeligt. Jeg bruger meget energi på at tage hensyn og være voksen og moderne. Derfor bliver jeg en lille del fornærmet og en stor del rasende når jeg får at vide at jeg er ufølsom. Det er jeg bestemt ikke, tværtimod. Men det er korrekt at der er nogle følelser som jeg ikke kan rumme i øjeblikket. Der er hensyn jeg ikke kan tage. Jeg har ikke kapacitet til det. Min hjerne og hjerte arbejder med 500 km/t på fast forward. Hvis det betyder at ting skrider i svinget så er det bestemt ikke fordi jeg er lige glad. Det er nærmere følelsesmæssigt overload.

Ingen kommentarer: