HEJ MATEMATIK

Koncert i Lille Vega, lørdag d. 17 maj.

Søster og jeg havde siddet i let rødvinståge i marts og tænkt. Dem skal vi se live. Det gjorde vi så i lørdags. Hvorfor lille Vega tænkte jeg, de burde da kunne trække større huse. Er det måske snobberi omkring at ex-stadion musiker kun vil spille intimkoncerter eller hvad? Publikum var en blandet landhandel af familie m. børn, venner, gamle Aqua fans, og en del pæne mænd og kvinder fra forstæderne. Hvis jeg kneb øjne en smule sammen føltes det som at være på Gimle i Roskilde og ikke på et spillested inde midt i midtbyen. Der var ikke udsolgt men næsten.

Koncerten startede med en videointro, hvor Søren og lillefætter sidder og undskylder at de hverken kan synge eller spille. Det tager de ikke så tungt. Det er jo bare noget med at tage nogle jakkesæt på og stille sig ind på scenen, så skal det hele nok gå. Og ganske rigtigt. De lagde hårdt ud, Nikolaj så ud som om han havde optur over bare at stå på en scene. Søren havde ikke glemt de gamle stadiondage, så han fyrede den af med stadionmimik / råb. De var næsten så tight som man kan være -uden at være det. Og Søren sang næsten så rent som man kan - uden overhovedet at gøre det. Men havde det ikke været netop dem, der stod på scenen, så ville man ikke have accepteret den utroligt slappe performance. Der var en mindre gymnasiefest værdig. Og heller ikke at koncerten kun varede en lille time. Uden opvarmning. Når det så er sagt så fyrede de den af med så meget energi og kærlighed at man ikke kunne gøre andet end at blive revet med.

Vi har en regel i vores familie at hvis børnene vil lave show - hvilket de hjertens gerne skal være velkomne til - så skal de have øvet nummeret 3 gange inden de kommer og viser det til de voksne. Det var lidt samme fornemmelse man stod med i kroppen.