26.22

Så så man lige mig komme løbende i Fælledparken i går, prustende og stønnende mig igennem 5km. Jeg lagde rimeligt ud, men så blev jeg nødt til at overhale de gumpetunge damer der løb foran. Jeg lå lige i røven af nogen fra Politiet og Lundbeck Sport. Ordensmagten og medicinalfirmaer - jeg tænkte at så kunne det ikke gå helt galt, hvis jeg skulle falde sammen i afmagtens sved. Jeg er vant til at løbe alene rundt om Utterslev Mose, så det at løbe sammen med andre gav et fantastisk boost. Jeg nød det på flere planer. For det første blev mit ego og konkurrence gen peppet op. For det andet var der en samhørighedsfornemmelse i at lade sig flyde med den kæmpe menneskemængde. For det tredje var der adrenalinen og efedrinen i at udøve fysisk aktivitet foran andre. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen. Lidt hurtigere næste gang selvfølgelig.

Ingen kommentarer: