Jeg savner min søn i de uger hvor han bor hos sin far. Jeg ville gerne have ham hos mig hele tiden. Han er glad når han er hos mig. I vores hippiehjem med rod og nullermænd og børn og veninder og takeaway og oceaner af skvulpende kærlighed. Vi er ligeglade med om skoene roder i entreen eller der ligger legetøj på gulvet, bare vi har det godt og hyggeligt og varmt.
Jeg giver min eksmand lov til at beholde vores søns adresse hos sig selvom han vil have den for alle de forkerte grunde. Jeg vil til enhver tid kæmpe for min søn, men jeg vil ikke inddrage ham i en retssag, som den nye lov siger at man skal hvis man skal slås om bopælen. Simon skal ikke vælge (men jeg ved at han ville vælge mig). For jeg er en god mor. Jeg elsker ham og passer på ham og sørger for ham. Jeg opdrager ham til at være sammen med andre og giver ham lov til at slappe af og give slip sammen med mig. Jeg forkæler ham og lærer ham at være god og sød og passe på sig selv. Jeg lærer ham at dele, men at det også er ok at have ting for sig selv. Han er min, jeg er hans. Jeg har selv bygget ham.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar