undertoner

En af mine venner er en meget dygtig reklamefilmsproducer. Måske en af de bedste. I dag fortæller han, at de laver en film med en håndboldspiller, der bliver opdaget af sin kæreste, med nougat-overskæg. Det ser meget mere uhyggeligt ud end det lyder. Vi ved alle, at reklamer [altid?] indeholder seksuelle undertoner, men brun klat i mundvigen? Ydermere skulle produktet opbevares på toilettet, klods op af det lavtskyllende fra Gustavberg, for at holde temperaturen under optagelserne. Bare de vinder en arnold.

Nam-stories

Der kommer helt sikkert et tidspunkt hvor det bliver mega sejt at vise sine ar frem, og der kan vi så glæde os over at han har noget at vise frem. Indtil da taler vi om noget andet.

øv-dag

Lille søn gled, på vej ned af stolen. Knaldede hovedet uheldigt ned i hvid plasticdimmer der holder ledningerne ind til væggen og reddede sig det fineste lille hul i hovedet. Jeg var i bad, men fik forklaret at lyden var det værste. Kød og knogler der knækker. Og lugten af blod og råt kød. Afsted til skadestuen i ladcyklen. Han tog det som en lille trop da den meget unge svenske læge limede ham sammen. (Eller det vil sige, den erfarne sygeplejersken limede og Junghans sagde: det ser flot ud. Jeg kan godt forstå at sygeplejerskerne vil have mere i løn.)

Og der var ikke noget med at græde da man skulle side i venteværelset i to stive timer og høre på tv live transmission af pressen der egenhændigt pisker en stemning op omkring egen indsats. Journalist på stedet, interviewer journalist der har stået stand by i 28 timer for at stille sin skammel lige netop dér. Det ser flot ud.

Det er altid først når jeg kommer ud af hospitalet at jeg opdager hvor jeg har været og begynder at tænke på hvad der kunne have været sket. Hvilket resulterede i 2 minutters intens stirren ned i køledisk i nærmeste supermarked. Og helt apatisk indkøb af alt for mange rengøringsmidler og en bog om børnefester.

Hvorfor skal ens børn komme til skade. Fra nu af vil jeg kun have piger der sidder og dimser med perler og allerhøjst kommer til at putte dem lidt for langt op i næsen.

vidensfordeling

Man taber sig ikke 5 kg ved at starte dagen med hvidt brød med kærgården og pålægschokolade. Mine hænder og min mund lærer tilsyneladende intet af deres fejl.

Danmark

Hvis man står helt stille i læ i solen, så er det ret dejligt

Udbytter

Jeg er en af den slags udbytterarbejdsgivere der elsker gratis arbejdskraft. Primært til de opgaver jeg ikke gider selv, fordi de er ensformige og kapacitetskrævende. Derfor har jeg nu søgt en praktikant gennem Film og Medievidenskab.
Søges: En mand, der både kan tænke selv og modtage ordrer. Gratis. Fuld tid.
Haves: Et kontor fyldt af kvinder, der gerne både roser og straffer.
Det ligner da en win-win kombi.

Barndommes reol

Jeg kommer fra et hjem med bøger. Og i nogle perioder også klaver. Når jeg husker tilbage på min bardoms bogreol er der enkelte titler der har indprintet sig på nethinden. "Du er Ok, Jeg er OK", "Totalorgasme", "Depression dit navn er Kvinde", står tydeligst frem. Jeg har dog kun læst en enkelt af dem.

overskud / underhånd

Jeg er glad for min blog. Jeg har nogle faste læsere og nogle læsere der bare ikke fortæller om det. I dag fortalte min mor mig at hun har citeret min blog. Spejlet sig selv ind i fortællingerne og stolt blæret sig med: at det kommer jo ikke fra fremmede. Godt? Skidt? Jeg ved det ikke. På den ene side skriver jeg mest til mig selv, på den anden er visse indlæg mere målrettede mod jer derude. Men mor?

"Men inde bag facaden bli'r jeg dolket i rouladen..."

Shit og Chalou
(Greatest hits)

Handl!

Jeg er et handlingsmenneske. Jeg har svært ved ikke at forsøge at komme med løsninger hvis jeg bliver præsenteret for en problemstilling. Det kan godt være at det ikke altid er de fede løsninger jeg kommer op med, men jeg tager situationen alvorligt og forsøger at finde udveje. Jeg tænker ikke over det. Jeg gør det ikke altid med vilje og jeg gør det slet ikke for at virke bedrevidende og klog. Jeg vil jo bare gerne hjælpe. Jeg er så ved at lære at det ikke er alle der vil hjælpes. Eller nødvendigvis har brug for at blive bombarderet med alle muligheder. Men jeg forstår ikke den ofte meget pigede ting med at kaste et problem op i luften og så ellers bare sidde og whine og bitche uden at gøre noget ved det. Spild af tid. Men jeg træner hårdt i at holde kæft og smile. Så hvis du møder mig en dag og fortæller om noget forfærdeligt/irriterende/latterligt der er hændt dig og jeg bare smiler og nikker, så er det nok fordi jeg prøver ikke at råbe Luk Røven og Handl! ind i hovedet på dig.

besnakningens glæder

Jeg er utroligt nysgerrig. Hvis jeg ser noget jeg vil vide noget om, så spørger jeg. Kort sagt. Jeg taler med fremmede. Og det kommer der for det mestes vedkommende gode ting ud af. Fx stod jeg i går i Løgismose og købte sprudel til foromtale DFI reception hvor jeg så at ekspedienten havde en helt fantastisk flot vielsesring på, med noget latinsk skrift. Straks måtte jeg spørge. Det var et gl. Virgil citat "sic itur ad astra" (gå mod stjernene) og da hans kone hedder Astrid, vekslede det mellem astra og astrid. Jeg bliver rørt når mænd finder på sådan noget. Det går lige i romantikken på mig. Simpelthen. Og især at han ikke var genert over at fortælle om det. Lad det være en opfordring. Det er lækkert at mænd blærer sig med deres romantiske evner, for der er mange der har glemt hvordan man er det.

Hverdagens små succeser

Jeg skal til reception inde på det Kgl Danske Filminstitut lige om lidt og jeg vil sige det som det er - jeg har en knaldgod hårdag.

Skriveblogering part II

Kaldte egentligt denne blog for skriveblokering fordi jeg i et år ikke rigtigt har kunnet skrive noget af mærkbar værdi. Ikke at jeg på nogen måde skal selvforherlige egen kunnen på bloggen, men jeg må da sige at jeg har et større output end først forventet. Og så er det tilmed sjov. Og sjovt at læse andres blog og også lidt af en tidsrøver. Men når man arbejder på 11 projekter samtidigt og sjældent har tid til dem alle, er det meget rart nogle gange [øh, hver dag?] at give los og lade deadlines være deadlines og så bare grine (højt) af High-Five Bjarne; blive imponeret over Enemærker; undres med AnetQ; lide med Boris; le med Overgangspaven, og blive inspireret af Smaarepetitioner. Sejt.

Geek

Ok. Jeg er den der ved mest om IT på mit arbejde. Min far er certificeret geek og har arbejdet med datamater siden der var 12 i danmark og de var store som huse. Jeg har været med til at lave hulkort, er opflasket på Pong, Cm64 (press play on tape), Amiga, og var den eneste i folkeskolen der sad og nørdede i frikvarteret i datalokalet. Dengang terminalen var grøn, curseren var brun og man skrev med hvidt på blåt. Jeg har været på nettet siden 95, (danset mangen en 56k modemdans) og synes selv jeg er rimeligt ok til det. Jeg kan ikke programere ting og følger heller ikke med på den måde, men jeg kan da opsætte et trådløst netværk hjemme i privaten - troede jeg.
Vores net har været nede derhjemme i noget tid. Fordi jeg ikke har gidet at rode med det, har jeg bare logget på naboens usikrede trådløse netværk. Selvfølgelig. Indtil i går hvor dét heller ikke virkede. Fuck. Efter lang tids roden rundt i noget netværksopsætning tilkalder jeg naboen der er ret ferm til den slags, påskedag kl 11 om formiddagen. Han er et rart og venligt menneske der gerne tropper op til en kvinde i nød. Han kan også ret hurtigt konstatere at jeg ikke er på nettet. Told you so, nikker jeg med kendermine.
Hvorefter det viser sig at 2 1/2 årige søn har hevet stikket ud af væggen og sat det forkert i. Doh!
Heldigvis havde jeg netop udstyret ham med en stor caffe latte, så jeg tog det som en udmærket chance for at komme hinanden lidt ved. Hvilket man også skal huske i disse nabofjendske tider. så eh... Jeg skylder vist, lad os bare sige det sådan.

Mc Kluud

Det er ca. 6 år siden jeg var der sidst. Bortset så lige fra igår, som var utroligt rart og fyldt med samtale og kolde Ale nr. 16. Jeg sad og så på den tykkeste puddel jeg til dato har mødt. Den udviskede grænsen mellem gulvtæppe og hund, mens dens ejer skiftevis slog den og aede den. Apropos 'udefolket' (som hjemløse hedder i den siddende regerings victorianske forsøg på at positivt redefinere samfundes problemer) og deres hunde... Pludselig slog det mig hvorfor jeg ikke har været der siden. Dengang, var den aften hvor jeg besluttede at ham jeg var der med, skulle være min kæreste. Og det viste sig at være en af de ringeste beslutninger jeg har taget. Bare det, at det var en rationel beslutning og ikke noget der bare skete af sig selv, burde have advaret mig. Men nej, jeg kæmpede mig igennem 2 år (don't ask) hvor jeg virkelig prøvede at bjærge en dødssejler. Nå, det er heldigvis fortid nu. I går var den aften hvor jeg tog en beslutning om at ham jeg var der med skulle være min ven (hvis han vil?) / samarbejdspartner (lyder mere alvorligt end det er) eller måske bare ham der med sit mørke sind (synes han selv) er i stand til at få mig til at blive en bedre kunstner. Jeg tror det, jeg har i hvert fald altid været fan.

drømme i tid og sted

Jeg bliver nogle gange helt stille og apatisk og drømmer mig hen et andet sted. Fordi jeg har barn har jeg dog tillært mig en teknik hvor jeg virker enormt nærværende - men i virkeligheden er jeg slet ikke til stede. Så sad jeg og hørte Mikael Simpson, og jeg har ellers brugt meget energi på at synes at det var en dybt inerverende sang, men så forstod jeg den pludseligt. Gentagelsen magi. Først sætter gentagelsen associationer igang til de andre steder man gerne vil være. Så synes man at han har ret, for "du" drømmer også om et andet sted, og har ikke tid til mig (svin). Så bliver "du" pludseligt til "jeg" og beskyldningen vendes indad og det er jo også rigtigt, jeg drømmer jo om et andet sted og har ikke tid til dig. Så bliver gentagelsen en stadfæstelse af, ikke bare din situation og min situation, men stenhård fakta. Og når det så er blevet gentaget så mange gange, at nok må være nok, så står det som en lysende sandhed som jeg ikke kan undvige, der vokser sig større og større inde i hovedet, indtil jeg må overgive mig og indse at det er sindsygt vigtigt at holde fast i drømmene og gøre noget ved dem. Jeg drømmer om et andet sted, ja, men jeg tager også derhen en gang i mellem.

mmm

Det er denne slags tidligt forårsvejr der altid giver mig lyst til at springe ud i bare ben og meget korte nederdele - og flirte hæmningsløst - og have sex i det fri.
(Desværre) er jeg gammel nok til at vide at det eneste det fører med sig er blærebetændelse, så jeg må pænt vente til Juni.

nok må være nok

Jeg har ikke sendt (eller modtaget) en mail siden kl. 12.07. Jeg tror bare jeg går hjem.

Ahhh

Efter 18 timer med papmad, ubehagelig lufthavnsbelysning og airconditioneret genbrugsluft var det dejligt at lande hjemme i egne dyner. Ikke så dejligt at kroppen er uvant med alt under 30 grader og øjnene har vænnet sig til varme, bløde jordfarver og gule nuancer. Den blege blålilla tåge der lå over christianshavns vold i morges var ikke helt det samme.

Men nuvel. Det er her vi har valgt at bo, og det da er rart ikke at skulle cykle slalom mellem skraldegrise, skraldekøer og sågar skraldeegern. Ude på landet i Indien, fodrer man først dyrene med skraldet, hvorefter resten brændes af på små bål morgen og aften. Det er ofte børn og kvinder, der står og indånder de giftige plastikdampe. Jeg var en morgen ved at komme op og toppes med en skraldegrisling der var temmeligt grisefornærmet over at jeg havde pakket en særdeles flydende lorteble ind i en plastikpose. Så lærte man det. Ikke pakke lørdagsslikket ind.