blækdjævel

Jeg kunne ikke dy mig. Jeg farede i blækhuset ovre hos Milos, men det er fordi jeg har en kæphest. Og så siger du jaja men din mor er også jordemoder og ja, det er hun. Men jeg synes bare der er noget mærkeligt sygeliggørelse af gravide og fødsler i vores tidsalder. Kvinder føder børn hele tiden, det er vel sådan set det vores krop grundlæggende er indrettet til. Hvorfor skal det sygeliggøres. Hvorfor skal det foregå i rum med slagterfliser på væggene hvor man bliver pumpet op på stoffer. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår heller ikke den fremherskende kropsforskrækkelse i tiden. Jeg forstår ikke hvorfor man er mærkelig hvis man ikke vil have kejsersnit - øh... kæmpe kirugisk indgreb med stort ar hen over maven og risiko for at barnet og/eller jeg dør? Jeg forstår ikke spørgsmålet. Hvorfor skulle jeg udsætte mig selv og mit barn for det. Jeg lader ham heller ikke lege alene i nærheden af motorvejen - selvom der kun er en risiko for at han løber derud.

Nå, men jeg er ikke hellig. Jeg skal aldrig føde hjemme og jeg er glad for at jeg kan få hjælp hvis jeg har brug for det, men jeg vil IKKE opleve det vigtigste øjeblik i mit liv - et af den slags øjeblikke hvor man på ingen måde er den samme igen bagefter - uden at være 100% tilstede. Jeg vil være der. Det var min krop der gjorde det. Det var min krop der kunne bygge et andet menneske. Så vil jeg også være der og se resultatet.

Yip yip

Jeg var inde og se Die Hard 4 i går. Productiondesigneren var tydeligvis utroligt glad for beton og gammelt jern. Ellers var alt ved det gamle...

god, bedre, mig som menneske

Jeg har d.d lånt fattig dame i Azerbaijan $25 dollars så hun kan få et bredere sortiment i sit apotek. Jeg er et godt menneske.

Gå selv ind på www.kiva.org og lån dit overskud til de fattige. Man bliver glad af det.

Glamour

Jeg bliver ofte spurgt om det ikke er utroligt glamourøst at arbejde med film. Jo, siger jeg, jeg har fx været i tv 3 gange i mit liv. Første gang som denne uges gæstebingooplæser på tv Ålborg da jeg var i praktik i 8. klasse, anden gang da jeg var i Transit som 16 årig fordi jeg arbejde i en døgnkiosk der var begået røveri imod og tredje gang da jeg var i DK4 for at promovere den alternative filmskole jeg har været med til at grundlægge. Jep.

jävla II

Enten det, eller også er det fordi jeg er generelt målgruppeangst. Efter mange år i reklamebranchen har jeg oparbejdet en aversion mod at tilhøre målgruppe - hvilket er irrationelt åndsvagt for alle tilhører en målgruppe. Fx. kvinde, førstegangsmor i 30'erne osv... Men det giver udslag i at jeg ikke kan gå i tøj med synlige mærker. Jeg går helst kun i generisk sort stangtøj der ikke kan placeres i tid og sted (gerne fra storkopiernde svenskergigant). Ingen mærker, helst ingen tidstypiske detaljer - selvom det er svært at undgå - og gerne noget der har været så billigt at jeg kan smide det væk 1/2 år senere. Jeg kunne a l d r i g drømme om at gå i Dolce & Gabbana, Tommy Hilfiger, Gucci, og så er der mange af de billigere mærker jeg heller ikke kan holde ud, men det er vist mest noget med stilen. Mest sort, noget brun og grøn måske lidt rød. I ser mig aldrig i douchede pasteller, småblomstrede, ternede eller sjalsmønstrede stoffer. Jeg går helst i naturmaterialer og se... nu er jeg igang med at definere mig selv negativt ud fra alle de grupper jeg i hvert fald ikke tilhører, hvilket bare skubber mig længere over i dem jeg så tilhører. Målgrupper kan nok ikke undgås, men spørgmålet er om de findes hvis de ikke er defineret? Så derfor vil jeg hermed undlade at definere de målgrupper jeg tilhører og fortsat være fri.

jävla

Dengang jeg var ung og boede sammen med en kæreste i en skøn blanding af møbler hhv. købt i genbrugsbutikker og klunset til storskrald, blev vi enige om at det værste, mest voksne man kunne have var et Ikeahjem. Det var på samme niveau som at kaste sine tennissokker i et par H2O sandaler iføre sig pink/turkis polyesterfritidsdragt og simultanindhalere 20 røde look. Når jeg nu, mange år senere ser rundt i eget hjem, falder øjnene unægteligt både på seng, skab og reol, udført af førudskældte svenskergigant. Jeg undskylder mig med at det 'bare' er noget jeg har købt indtil jeg finder det jeg i virkeligheden gerne vil have. Problemet er bare at jeg ikke finder det jeg virkelig vil have, for når tingene går i stykker, så skifter jeg dem bare ud med nye Ikea ting. I virkeligheden passer brug-og-smid-væk kulturen mig lidt for godt. Det får mig til at føle at jeg jeg kan bare flytte hvis jeg vil, jeg er ikke bundet til noget, og så behøver jeg ikke at være voksen og ansvarsfuld småbørnsmor med tvivlsom filmkarriere. Men en fri boheme der kun er her midlertidigt, indtil jeg finder det jeg i virkeligheden gerne vil have.

hvem er det sin?

Mig: Gud de er da meget søde, de der med dem der? (om min mors klipklappere med similisten)
Kæreste: Det er utroligt efter så mange lange uddannelser (2) som du virkelig får præciseret det du taler om.
Mig: Jep.

gisp

Naser Khader var til grill nede i gården. Der er opstået Ny Alliance feber blandt damerne. Jeg må bede sønnike om at kaste grus i deres kaffe.

Fallit

Jeg må indse at min IQ er faldende efter jeg er holdt op på universitetet og igen har kastet mig ud i det pulserende private erhversliv. Jeg er nu så langt bagud i Berlingskes udfordring, at 80% er bedre end mig. Jeg kan kun svare på spørgsmål om sport, underholdning og skandalenyheder, hvilket beviser at jeg overhovedet ikke følger, med selvom jeg har Politiken som startside og læser alle spisesedler fra Christianshavn til Østerbro.

Aldrig mere 9. april

Jeg ved det bare. Jeg bliver aldrig mere single. Jeg møder den ene efter den anden, søde rare mennesker af begge køn, der simpelthen har givet op. De ser godt ud, de opfører sig ordentligt og har sikkert en udmærket personlig hygiejne, men alligevel vil kærligheden ikke lykkes. Er de kræsne? Eller hvad sker der. Jeg har aldrig været single ret længe i mit liv, og skulle jeg blive det igen, vil der ikke gå længe før jeg er i et eller andet forhold. Og hvorfor så det? Fordi jeg grundlæggende synes der er sjovere at sove sammen med nogen end at sove alene; det er sjovere at have sex end ikke at have det og det er sjovere at tingene ikke stod som man forlod dem, når man kommer hjem. Det er også væsentligt sjovere at være forelsket / facsineret end ikke at være det. Selv det helvede det er at gå fra hinanden er mere følelsesmæssigt berigende, end ikke at have udsving. Kald mig bare drama queen. Hellere mærke alle følelser end ingen.

dokument af tiden

Morten 15.36
Hvad sker der på tjatten idag?

Nynne 15.36
uha jeg har travlt - så iksåmajet

15.37
og du?

15.37
har du set min blog - jeg er meget sjov

Morten 15.46
Det kører for dig med den blog dér...

Nynne 15.48
hvornår hopper du på?

Morten 15.49
Det ved jeg ikke

15.49
Skal jo rydde op i al det dér åndline hejs

15.50
Tror ikke jeg skal fylde mere på

15.51
Ka' du ikke lægge den her tjat udveksling på din blog, som et dokument af tiden?

Nynne 15.55
jo

Morten 15.57
Fint, så er det jo min blog debut