terror?

som den sprogopmærksomme person jeg til tider også er, fandt jeg mig selv til frokost menende at de 50 samtidigt påsatte brande i Grækenland ikke var terrorisme, som nogen, forslog, men derimod organiseret kriminalitet. Med frygt for at lyde som en amerikansk tv-serie fra 50'erne, var det det bedste ord jeg havde efter terrorisme for kriminelle handlinger, hvor nogen har sat sig ned og tænkt over hvor meget skade de kunne gøre på et land. Dem af os, der har set den sidste Bruce Willis film, ved fx. hvordan det ikke nødvendigvis er på økonomien man i første omgang skader et land mest. Tænk hvor meget materiel der er gået tabt og hvor mange andre lande der er sat i sving for at redde La Grece (douce points). Det må da være enhver pyromans våde drøm. Og hvis der melder sig nogle Albanske lånehajer og siger at Grækenland bare kan låne pengene til genopbygningen af dem, så synes jeg lige man bør undersøge om de har en æske tændstikker i lommen. Nå ja, jeg mente ikke at det nødvendigvis var terror fordi ordet har nogle grimme muslimske undertoner og nu er det jo ikke Al verdens gru og galde der kommer fra mellemøsten. Det var jo faktisk dem der lærte os næsten alt det vi ved om erotik og der skylder vi stadig...

receptionsløvinde

Så er der igen reception på Det kgl Danske Filminstitut. Denne gang merger med bladbrancen via stort velkommen til ny chef. Se mig og resten af branchen repræsentere igennem med hvidvin i hånd og kage i mundvig. Man skal jo sørge for at blive set ved siden af dem med pengene.

crocks er de nye buffalo II

Nu som gummistøvler...
Det er et godt gammelt opmærksomhedstrick at hvis alle til festen kommer i høje sko, så må du komme i flade. Hvis alle går med lipgloss og ligner at de er blevet slikket om mulen af en ko, så må du hoppe i den matte læbestift og ligne en filmstjerne fra 40'erne. Men når alle de andre ligner super chekkede innercitychicks, så skal du ligne en kantinedame - den havde jeg simpelthen ikke set komme. Manget et modefænomen har jeg spottet i min tid, men ikke det.

Klumme IV

b) han var på barsel og vender tilbage

- min karriere som klummenist (klummør?) er altså ikke helt afgået ved døden endnu - ligger blot og gisper i vandkanten.

Undersøgelse fra Guds eget

Amerikansk undersøgelse viser at unge i 20'erne er meget mere hormonangrebne og derfor utilregnelige end teenagere. Ja. Det vidste vi godt. Teenagere er dorske og sultne, de har alt for travlt med bare at vokse, til at kunne slå sig løs og vælte sig i sex og stoffer som dem i 20'erne gør. Hvis nogen spørger mig hvor jeg var, hvad jeg lavede der, eller hvad jeg troede mit liv skulle udfolde sig til mellem mit 21 og 25 år så kan jeg ikke svare præcist. Det var noget med film og nogle fester der skulle holdes, drenge der skulle flirtes med, boliger der skulle flyttes ind og ud af, jobs der skulle prøves af, og ikke mindst drinks der skulle drikkes. Det var ikke lige sjovt alt sammen, men det var aldrig kedeligt. Jeg var så heldig at kende nogen der kendte nogen, så man kunne blive skrevet i døren, selvom jeg med bævende stolthed i stemmen kan sige at jeg var ikke een af den slags piger der bad drengene om at købe drinks til mig. Næ, det var fuld skrue girl-power og skrid, det er en lukket fest. Fordi jeg startede tidligt med at gå i byen holdt jeg også relativt tidligt op igen. Redebyggeren tog over, nu skulle det være hjem og barn og fast arbejde. Summasummarum: savner jeg 20'erne. Ikke rigtigt. Der var lidt for mange lærepenge, rap over nallen og aftaler der blev brændt af. Jeg tror jeg er et bedre menneske nu, men dermed ikke sagt at jeg nogen gange i det helt stille sind godt kan kigge på de unge og tænke fuck - det beat dansede vi også til dengang, bare jeg stadig havde den krop og ingen børn, men min nuværende erfaring. Så skulle I bare se løjer. Dame 32 år, giver den gas.

BT, Se & Hør, Skriveblogering...

jeg fik en mail hvor der stod at min blog var bedre når den indholdt "personlig smerte" end "overfladiske betragtninger". Nu er mine betragtninger aldrig overfladiske, de indeholder store sandheder om den verden jeg befinder mig i. Og jeg ved ikke hvor meget personlig smerte jeg egentligt udgyder på bloggen - der er jo faktisk flere jeg kender, der læser min blog - så lidt censur er der jo ind over, selvom det er min fest og jeg må græde hvis jeg vil. Jeg tror det er med min blog som med formiddagsaviser og ugeblade. Hvis man er ked af det så vil man gerne høre om andre der har det værre, hvis man er glad bliver man mere glad for solskinshistorier. Jeg er glad for at kunne byde alle velkommen her hos mig - der er sild og snaps til den første.

klumme III

Jeg har endnu ikke hørt noget om min klumme er blevet accepteret. Jeg tror på en måde ikke at intet nyt er godt nyt. Og dog. Det kan være at redakteuren
a) synes at det jeg skriver er så dårligt at han ikke nænner at sige det til mig
b) er på barsel
c) ...there is no number c

bagklogskabens klare

Tænk hvis gæsterne var kommet i dag i stedet for i går, så havde der været nyskurede gulve og funklende køkken, ikke ophob af opvask og dårlige undskyldninger.

One of those days...

Der kommer de tidspunkter hvor jeg ville ønske at jeg havde en god veninde at betro mig til. Det går som regel over. Nogle gange kræver det at jeg sidder helt stille og lader uroen i maven fortage sig. Jeg kan også lave den yogaøvelse hvor man trækker vejret dybt og koncentrer sig og flytter smerten et andet sted hen, indtil den fortaber sig. Så længe den ikke sætter sig i hjertet er der ingen fare. Hvis den først sætter sig der, tager det lidt længere tid at slippe af med den.

seriel afhængighed

Jeg troede ikke jeg skulle glæde mig til tv-serie start siden jeg ODede på Glamour i starten af 90erne. Det var en fantastisk konstruktion. Man kunne komme hjem kl 17 og se en halv times pønseskud og flashbacks, for at sætte sig om lørdagen og se alle ugens afsnit i 2 timers reprise. Gæt hvor mange aftaler der blev udskudt et par timer om lørdagen. Det var ikke noget jeg skiltede med dengang. Det var bare en stiltiende aftale mellem mig og min mor. Når der var Glamour, så var der ikke andet. Det var selvfølgelig også før bærbare computere og mobiltelefoner, så der var ikke rigtigt andet, men alligevel. Jeg blev ældre. Begyndte at arbejde med film og tv og det hele mistede sin magi. Men så kom 24 timer. I kan glemme Riget, Lost, six feet under. Det er form og indhold i sublimt sammenspil. Det er den eneste serie jeg gider at se, nej, glæder mig til at se på 6! sæson. Jack's back, lød det i traileren og straks fik jeg gåsehud og 80 mulige plots om verdens fortsående undergang passerede revy. Det bliver stort, det bliver Die Hard møder West Wing møder en efterhånden meget træt Kiefer Sutherland. Det har ellers i mange år været et særligt B-films prædikat i familien. Er der en Baldwin eller en Sutherland med? Så ved man hvad man kan forvente. Der har han alligevel oppet sig den gode kief. Så lad det være sagt nu - I kan finde mig foran skærmen.

ps. hvorfor ser vi Daily show 3 dage forskudt? tsk.. Danmarks Radio....

going going gone...

Se hvordan Ny Alliance der kronede sig i medlemstilstrømning, nu hænger i med neglene for ikke at blive sluset ud. De har ikke lavet andet end at kritisere Dansk Folkeparti, men den går ikke, når man selv bor i glashus. De har positioneret sig selv negativt ved at profilere sig på alt det de absolut ikke vil være - men når sandheden kommer frem i lyset og det har den jo desværre tendens til - så lugter Alliancen mest af ja, Dansk Folkeparti. Og her kommer beviset (som vi jo er nogen der havde regnet ud for lang lang tid siden, sådan ca. 8 maj):

Asger AAmund, erhversmand der hoppede med begge ben ned i Aliancen, er ude med riven og siger at de ikke kan kritisere andre uden selv at lægge ord for dagen (øh nej... bedre sent end aldrig Asger) og her kommer det..."Jeg ved også, at Naser personligt og politisk sagtens kunne samarbejde med DF på en lang række punkter, for han er en samarbejdsvillig person."

Præcis. Ny Alliance er jo Dansk Folkeparti i etniske gevandter. Og når det kommer fra etniggerne, så må man ikke sige dem imod for så er man racist! Det har været Nasers strategi hele tiden. Tænk at der skulle gå en hel sommer før folk fattede det - de kunne jo sådan set bare have ringet og spurgt...

Faktisk er jeg mest skuffet over den ellers så spiffy Oticonfætter var ude som en af de første støtter. Han burde alligevel vide bedre. Jeg har mistet respekten der, det må jeg sige.

Nebengeschäft

Jeg er Ghostwriter af reklamefilmsmanuskripter.

Crocks er de nye Buffalo

Enten har et stort antal af danske kvinde ustyligt dårlig smag, siden de vælger at gå i platfodede skuder i hygiejnisk plastik. Ellers lider flere end vi aner af fodsvamp.