Karina, Natasha, Jens

Kære Karina,
Jeg kom ikke til din begravelse, fordi jeg ikke vidste du var død før ca. 1/2 år efter. Der var ingen der havde tænkt på at fortælle mig det. Det var før facebook. Jeg ser dig stadig på gaden, i mængden. I et blik, i en hårfarve, i et smil.

Kære Natasha,
Jeg kom ikke til din begravelse, fordi jeg ikke turde. Jeg havde ikke set dig i mange år og var ikke kommet til dine koncerter. Jeg tænker på dig hver gang jeg ser en tegning af en hest, eller kører forbi Gunløgsgade eller spiser kammerjunker.

Kære Jens,
Jeg kom ikke til din begravelse, fordi jeg holdt min søns 5 års fødselsdag. Jeg havde ikke set dig i mange år. Jeg havde forsøgt, men du kunne ikke over skue det, eller havde måske bare ikke lyst. Jeg husker dit skæve smil, din hæse latter og glimtet i dine øjne i splitsekundet mellem du havde sagt en eller anden upassende provokerende bemærkning og den reaktion du vidste ville komme.