Alina ligger i sin seng. Der er rart og varmt. Hun falder i
søvn og drømmer. Hun går ud i vandet i natkjole. Hun svømmer og man kan se
sandet under hende. Der er ikke dybt. Hun bliver hevet ned under vandet. Langt
ned. Der er noget der har snøret sig rundt om hendes fod. Hun kigger ned og ser
at det er en sætning, længere nede kan man se at havbunden er blevet til en
bølgende suppedas af ord og sætninger der som tang rækker ud efter hende. Hun
bliver trukket længere og længere ned i det. I samme øjeblik hendes ansigt
forsvinder vågner hun. Hun ligger i sin seng. Driv våd. Hendes hår er vådt.
Sengetøjet er vådt. Hun står op og går ud på gangen. Hun går ind i køkkenet
hvor der er lys. Katinka står og snakker lavmælt med postmanden. Postmanden
fortæller hende at han fandt hende liggende i vandkanten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar