Snigende sprogbrug

I rækken af vendinger man reelt ikke behøver i sit ordforråd, kommer "I familiens skød" helt sikkert ind på min top ti. Jeg ved ikke hvor disse vendinger (har tidligere omtalt "at føle hinanden på tænderne") sniger sig ind i mit sprog. Hvor kommer de fra, jeg kender ingen andre der bruger dem og ville egentligt gerne være foruden, men sneflokke kommer åbenbart vrimlende ud af min mund. "I familiens skød" har sikkert engang konnoteret noget hygge ved tælleysets spæde flamme, men i vore Tøndersagshærgede dage synes jeg at vendingen indeholder en besk bismag. Eller også er det bare mig der ubevidst stædigt holder fast i vort modersmåls kække klicheer, selvom de indeholder en vis politisk ukorrekthed.