jävla II

Enten det, eller også er det fordi jeg er generelt målgruppeangst. Efter mange år i reklamebranchen har jeg oparbejdet en aversion mod at tilhøre målgruppe - hvilket er irrationelt åndsvagt for alle tilhører en målgruppe. Fx. kvinde, førstegangsmor i 30'erne osv... Men det giver udslag i at jeg ikke kan gå i tøj med synlige mærker. Jeg går helst kun i generisk sort stangtøj der ikke kan placeres i tid og sted (gerne fra storkopiernde svenskergigant). Ingen mærker, helst ingen tidstypiske detaljer - selvom det er svært at undgå - og gerne noget der har været så billigt at jeg kan smide det væk 1/2 år senere. Jeg kunne a l d r i g drømme om at gå i Dolce & Gabbana, Tommy Hilfiger, Gucci, og så er der mange af de billigere mærker jeg heller ikke kan holde ud, men det er vist mest noget med stilen. Mest sort, noget brun og grøn måske lidt rød. I ser mig aldrig i douchede pasteller, småblomstrede, ternede eller sjalsmønstrede stoffer. Jeg går helst i naturmaterialer og se... nu er jeg igang med at definere mig selv negativt ud fra alle de grupper jeg i hvert fald ikke tilhører, hvilket bare skubber mig længere over i dem jeg så tilhører. Målgrupper kan nok ikke undgås, men spørgmålet er om de findes hvis de ikke er defineret? Så derfor vil jeg hermed undlade at definere de målgrupper jeg tilhører og fortsat være fri.