One of those days...

Der kommer de tidspunkter hvor jeg ville ønske at jeg havde en god veninde at betro mig til. Det går som regel over. Nogle gange kræver det at jeg sidder helt stille og lader uroen i maven fortage sig. Jeg kan også lave den yogaøvelse hvor man trækker vejret dybt og koncentrer sig og flytter smerten et andet sted hen, indtil den fortaber sig. Så længe den ikke sætter sig i hjertet er der ingen fare. Hvis den først sætter sig der, tager det lidt længere tid at slippe af med den.

1 kommentar:

Maria sagde ...

Alle har fortjent mindst én god ven eller veninde...