Er jeg virkelig blevet så gammel?

Inspireret af Mr. bloggerblogger, som var så modig at møde en ven som han ikke havde set i 31 år:
Jeg havde på et tidspunkt for nogle år siden en fantastisk oplevelse. Jeg kom tilbage til en stor arbejdsplads som jeg ikke havde været på i ca. 10 år. Jeg mødte en masse mennesker jeg kendte som jeg selvfølgeligt hilste på og snakkede - men uanset hvem, skete der det mærkværdige at på et tidspunkt i samtalen gik det op for dem...Der var gået 10 år. Og hvis jeg var blevet 10 år ældre... så var de jo også selv blevet 10 år ældre og den erkendelse var åbentbart ikke rar. Er der virkelig gået 10 år? kunne de spørge mens øjnene flakkede. Jamen hvor gammel er du nu Nynne? Har vi virkelig ikke set hinanden siden... Hvornår er det man føler sig gammel. Det er vel først i det øjeblik man spejler sig i fortiden og opdager at tiden er gået. Så begynder man at overveje om man fik nok ud af tiden, om man har taget de rigtige valg og forhåbentligt kommer man overens med det. Jeg er i hvert fald ret overens i øjeblikket.

Ingen kommentarer: