popularitycontest

Fogh udskriver valg i dag. Super ide. Lad os endelig få dem vippet af pinden. Men så kommer panikken snigende. Hvem skal man stemme på. Jeg plejer jo at sige at jeg er Socialdemokrat (danmarks mest svingende og derfor mest rummelige parti). MEN, så tog jeg politikens Hvem-er-du-mest-enig-med test. Og der var jeg faktisk mest enig med Margrethe Vestager. Og hende har jeg egentligt altid godt kunne lide. Og nu da de har fået smidt dansk politiks største tågehorn ud (ja, der er Naser Khader jeg snakker om) så er der håb forude for de radikale. De får 5 af mig...

-Gud, det slog mig lige, nu skal Ny Alliance virkelig til at skrabe en politisk holdning sammen. Hurra. Det bliver fantastisk, det bliver pinligt. Det bliver den sjoveste valgkamp siden vi først sagde nej og så ja til unionen...

6 kommentarer:

jens jacob toftegaard sagde ...

jeg har ingen planer om at stemme på Ny Avance, - jeg nærer dissideret afsky for Jørgen Poulsen, som jeg kan flere STORHYKLER historier om - men jeg er altså en af dem, som altid har syntes, at Naser er noget så kær. så. jeg er nysgerrig. her på Nørrebro hvor jeg bor, svines han til i en grad og med nogle skrøner, der næppe kan overgås af Louise Freverts webmestre, men han hades jo også af hvad man kunne kalde "progressive unge hvide"... så jeg ville bare spørge, er der noget helt bestemt, der har vakt din modvilje? borset fra tågen, altså.

Nærmest Løkkelig sagde ...

The ... horror!

Nynne sagde ...

Jeg tror det handler om at han går efter magten, ikke efter fornyelsen. Der er jo ikke meget nyt i det han siger, han vil bare være med. Han vidste at han ikke kunne snuppe Vestagers position i de Radikale, derfor var hans eneste mulighed at danne eget parti. Men hvilket. Sådan som jeg ser det har han gået efter DFs position, som snylterparti til vestre. Derfor bliver han nødt til at have nogle holdninger der ligger sig med klinden op ad venstreballen på Pia Kjærsgaard, så han kan sige det samme, men virker mere human. Det er kun et skalkeskjul. Så snart han sidder på taburetten så bliver han Foghs eget råbekor, der siger ting som: "Indvandrere skal bare markedsføres bedre" og "Danmark skal køres som en veldrevet virksomhed" (hvilket jo betyder at den tjener penge uden at tage hensyn til at medarbejderne er ved at dø af stress). Prøv at se på de mennesker han har taget ind - Jørgen Poulsen som vel er ham der skal markedsføre indvandrerne og Lars Kolind skal sætte Danmark på kur.

jens jacob toftegaard sagde ...

okay. ja, nu diskuterer vi så politik, og der er vel ikke nogen politikere, der ikke går efter magten? fornyelse kræver jo magt? og de lyder snart sagt alle sammen halvpsykopatiske i mine ører i sådan en valgkamp, alle forsøger at gøre sig lækre og misrepræsenterer - fordrejer - modstandernes synspunkter og planer. men skal man kræve noget andet? sanddruelighed, redelighed, gennemsigtighed? i så fald risikerer man jo blot at få større og større hyklere (a la Poulsen, der åbenbart tror, at der er nogen der ønsker et samfund hvor man IKKE "kommer hinanden ved"). well, I don´t know, lady - nok for idag
kh

jens jacob toftegaard sagde ...

eller nej, lige en comment mere - jeg kan godt se det ålede hos ham, jo, jo, selvfølgelig går han med sin skattesnak + plus human-behandling benhårdt efter vælgere, der gerne vil forstå sig selv som borgerlige-med-udsyn eller global tankegang und so weiter, men jeg køber ikke den med at han ønsker at sige det samme som Pia "og virke human" og det ligefrem af ren oppertunisme. der sidder ikke en eneste politiker i folketinget, der ikke mener alvor med deres grundholdninger, det tror jeg sku ikke.

Nynne sagde ...

Jeg synes at det er en ren og nobel holdning hos dig at du ikke tror at nogle politikere vil sige hvad som helst for at komme til fadet og så modificere sig efter valget. Dyb respekt - men jeg er jo en gammel kynist, så jeg tror bare ikke på at Naser har den grundintegritet der skal til. Han er alt for Christiansborg slick på den dårlige måde. Så vil jeg hellere stemme på Villy, Vestager eller Schmidt. Helle ved hun er ny og det betyder at hun kommer til at begå en masse børnefejl - men så kan hun støtte sig til Villy og Vestager som er hhv. rævesnu og retfærdig.
Jep.