det kan du fandme selv være

Jeg kan sagtens blive pigefornærmet. Det kan jeg. Nogen siger noget. Jeg reagerer ikke i situationen fordi min hjerne konstant arbejder på nogle sekunders delay. Jeg er et multitaskende menneske, så jeg kan ikke nødvendigvis nå at reagere på alt hele tiden. Ok. Nuvel. Nogen siger noget. Efter noget tid af varierende længde går det så op for mig hvad der egentligt blev sagt. Og så bliver jeg fornærmet. Og det plejede så at komme til orde, men, med mit nye stille jeg, vil jeg så vælge at være tavs i stedet. Det viser sig tydeligvis at være en gangbar strategi fordi ingen forventer at jeg vil være tavs i længere tid og reagerer derfor prompte. Mission udført. For det er alt andet lige heller ikke særlig skægt at gå og være fornærmet hvis ingen opdager det.