sniksnak

Jeg snakker meget. Det er det jeg gør. Jeg snakker hele dagen på mit arbejde. Jeg snakker om de projekter jeg laver og om de valg jeg foretager mig. Alt bliver vendt verbalt inden beslutningerne bliver taget. Både de store og de små. Det er en stor del af min identitet at snakke om tingene - at overveje at vende at formulere. Indtil jeg for et par dage siden fik at vide at jeg snakker (for) meget. Det havde jeg aldrig overvejet. Men ok tænkte jeg, jeg må lade det komme an på en prøve, så nu tester jeg lige hvordan det er at være stille. At ikke at verbalisere alting. Som udgangspunkt er jeg forudindtaget. Jeg tror ikke det er kommet for at blive, for jeg tror reelt ikke at jeg er i stand til at holde kæft i længere tid ad gangen. Jeg giver det en lille uge. 3 dage max.