ny-kærestehjerne

Det fungerer i princippet på samme måde som ammehjerne - forskellen er bare at man med ammehjerne dog har opholdelsesdrift nok til at lytte efter eget afkoms behov. Med ny-kærestehjerne er jeg end ikke i stand til at varetage egne behov. Eller jo, men kun ganske få af dem.

Det føles ikke som forelskelse på den gode gamle teenage måde hvor jeg var decideret blind. Denne følelse sidder ikke på øjnene, mere som et tov mellem os, der værker og slider hvis jeg kommer for langt væk i for lang tid. Hvilket pt er lige omkring 6-7 timer. Jeg kan ikke engang opretholde en fuld arbejdsdag. Jeg rejser mig pludseligt og går. Møder meget senere end jeg plejer. Sitrer i fingerspidserne. Er ukoncentreret, skubber opgaver foran mig som jeg tidligere bare ville have fået ud af verden. Danser rundt og hører høj musik inde på kontoret. Ligger i praktikantsofaen og stirrer ud i luften i flere minutter af gangen.

Og vender gang på gang tilbage til det faktum at der igen er gået en dag hvor jeg ikke har fået noget fra hånden - eller ikke kan huske hvad jeg har fået fra hånden. Mit bord er fyldt med post-its for jeg kan ikke huske de mest simple beskeder.

Jeg orker ikke at skrive dette blogindlæg færdigt for der sniger sig hele tiden tanker ind der fylder min hjerne. .....