Det er ikke engang september og allerede bliver der hevet og sledet fra alle sider. Hvor skal I være? hvem har børnene? Hvad med traditionerne? Hvem skal have gaver og hvad med pakkekalender? Hvornår er man voksen og må man godt skride i byen kl 21 juleaften?
Jeg er ikke et traditionsbundet menneske, men der er ting jeg ikke gider at gå med til. Jeg gider ikke holde jul med min eksmand. Jeg gider ikke holde jul med min mands ekskone. Jeg er fucking ligeglad om det er tradition eller om børnene bliver glade (hvilket jeg ikke nødvendigvis tror de gør). Børnene er jo de første der kan mærke at Far og Mor har det mærkeligt.
Jeg holder gerne en stor fest hvor vi drikker os i hegnet i glögg og æder os en pukkel til og kaster om os med klejner og gaver, men i bund og grund handler julen for mig om at være sammen med dem man elsker - og give gaver man selv har lavet - ikke tålt ophold for børnenes skyld.
Der må være en voksengrænse. Og det kan godt være at jeg kun siger det fordi jeg er helt ny ud i delefamiliens ædle kunst, men helt ærligt. Børnene skal ikke bestemme alt. Jeg elsker min søn, men hvis jeg kun holder jul med ham hvert andet år så fred være med det. Hellere det end at skulle sidde og se på bagkataloget en hel aften. Der var jo sådan set en grund til at man gik fra hinanden. Eller hyr?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er ok.
I skal nemlig holde jul med svigermutti.
Vi ses.
Send en kommentar