mødregruppen

Jeg troede egentligt ikke at jeg behøvede det. Men det er godt. Godt at kunne sidde helt naturligt hen over kaffen og stille spørgsmål om blod, tårer, lort og veer uden at skulle tage stilling til om det er "passende". Det er rart at gå ind i et rum som ikke tager stilling til det passende. Det er ikke et udpræget privat rum. Men det er meget personligt. Og det er godt. Jeg ville ikke have mødt dem ellers, de andre. Og vi bliver nok aldrig venner. Jo måske med to af dem. Men de andre, nej. Ikke hende med konforme, hende den stressede eller spejderen. Måske. Men vi accepterer hinanden og tager hinanden alvorligt. Jeg er een af de yngste, men med det ældste barn. De andres er 2 1/2 og så den lille. Jeg er med i gruppen. Jeg forholder mig og kommer med erfaringer og udsagn der er rigtige og passer ind. jeg siger også ting der ikke passer ind. Jeg går imod konsensus og det er ok. Jeg siger jo bare det der er rigtigt for mig. Ikke det som lige passer i samtalen.