hjernen efter påske

Min hjerne er ikke klar til at tænke på arbejde igen. Hverdagen rang kl 06.04. Og min hjerne vidste at den skulle op. Men den brokkede sig. Den kørte morgenen igennem på rutinen. Afleverede børnene til tiden og da jeg så startede på ruten ud til arbejdet måtte jeg ryste den igang. Så er det nu hjerne. Lad os lave en liste over alt det vi skal nå i dag. Men hjernen ville ikke. Den satte et stort billede af de svenske skærgårdsklipper, vi havde kigget på i 4 dage op foran mine øjne. Jeg måtte lokke med film og god mad og et indlæg på bloggen før den modvilligt begyndte at lave min liste. Hele tiden skulle den holdes på sporet for ikke at glide af. Men det er selvfølgelig også tarveligt først at tvinge den ned i gear. Bare for at starte hårdt ud igen. Uden overgang. Jeg elsker min hjerne. Den har god humor.