censuren anbefaler

Jeg er blevet bedt om ikke at skrive om det der optager mig allermest lige nu. Det er helt vildt frustrerende at ikke at kunne få lov (!) til at skrive på sin egen blog. Jeg kan mærke adfærdsvanskeligheden boble op til overfladen. Jeg føler mig fastlåst - og det giver mig hugtænder og skarpe klør. Men det er et dilemma. Skal være den gode pige der venter til behørig tid er gået og jeg kan fyre den af igen - eller skal jeg bare råbe røv og være ligeglad. At jeg skriver dette betyder jo at jeg allerede har valgt. Jeg venter. Men der går ikke længe. Jeg har altid sagt at det her er min fest og jeg må græde hvis jeg vil... men det er det åbenbart ikke længere. Det er en censureret fest og man skal holde gode miner til slet spil. Nå, det er jo kun et spørgsmål om tid.